Finanslov bør slå ind på en vinderkurs

Claus Hjort Frederiksen kunne meddele, at udgangspunktet for finansloven er nul kroner. Alligevel har regeringen altså anstrengt sig for at finde besparelser på bl.a. børn og unge for at dele gaver ud til udvalgte grupper. I alt lægger regeringen således op til at spare 6,7 mia. kr. på finansloven for 2016.

Ud af de 6,7 mia. kr. er det planen, at erhvervslivet, landbruget, boligejerne og arvinger af familieejede virksomheder skal have en god bid af kagen.

I en situation, hvor finansministeren melder ud, at der er nul kr. er der især tre yderst bemærkelsesværdige dispositioner i finanslovsforslaget.

For det første lægger regeringen op til at give 600 mio. kr. til arvinger af familieejede virksomheder via den såkaldte formueskattekurs. Der er tilsyneladende ingen penge og alligevel finder regeringen penge til at tilgodese arvinger. Fordelingsmæssigt er det skævt og det har ingen beskæftigelseseffekter. Herudover baner en genindførelse af formueskattekursen vejen for skattetænkning.

Faktisk erkender regeringen selv, at de vil skabe et skattehul. Det står således sort på hvidt i finanslovsforslaget, at regeringen arbejder på at udvikle en model for genindførelsen, så skattehullet forbliver lukket. Modellen er endnu ukendt og det er en erkendelse af, at man åbner for skattetænkning. I en tid med meget fokus på, at Skat ikke får inddrevet al skattepligtig indkomst i landet, kan det undre, at man fra regeringens side åbner for et nyt skattehul.

Udover gaver til arvinger af familieejede virksomheder, så har regeringen også fundet omkring en mia. kr. til boligejerne. Boligjobordningen er dybest set en skattelettelse til mest velstillede. Tidligere analyser fra AE viser, at det er de rigeste, akademikerne og personer i Nordsjælland, der benytter håndværkerfradraget mest. Samtidig viser Skatteministeriets tal, at ordningen kun vil skabe 600 job.

For det tredje deler regeringen en række gaver ud til erhvervslivet og landbruget. Man foreslår bl.a., at afskaffe NOx-afgiften, afskaffe reklameafgiften, lave en række fødevare- og landbrugsinitiativer og en erhvervsbeskatningsreform. Samlet beløber udgifterne sig op i ca. 0,75 mia. kr.

Uden nogle penge som udgangspunkt er det altså alligevel lykkes regeringen at tilgodese arvinger, boligejere og erhvervslivet. Spørgsmålet er så, hvem der skal finansiere disse gaver?

Her er der ligeledes tre elementer, som skaber bekymring på Danmarks fremtids vegne.

Regeringen har indført et såkaldt omprioriteringsbidrag. Kort og godt er det en kamufleret spareøvelse. Omprioriteringsbidraget koster kommunerne 500 mio. kr. i 2016 og frem mod 2019 betyder det, at der er 14.500 stillinger på højkant i kommunerne. Det er en spareøvelse, der selvsagt vil få konsekvenser for kernevelfærden i Danmark.

For det andet skal uddannelsesinstitutionerne holde for. Her vil regeringen spare 900 mio. kr. allerede i 2016. Spareøvelsen på uddannelserne er planlagt til at stige til 8,7 mia. kr. frem mod 2019.

For det tredje har regeringen forslået at spare 1,4 mia. kr. på forskning.

Forandringer skaber ballade sagde finansministeren, da han præsenterede finanslovsforslaget. Det skal de også gøre, når forandringerne åbner op for skattetænkning og gaver til vennerne på bekostning af investeringer i velfærd og fremtidens velstand. Forandringer der sætter Danmark ind på en vinderkurs med gennemtænkte investeringer i uddannelse, forskning og fremtidens velstand vil selvfølgelig blive hilst velkommen, men en spareøvelse der sætter Danmarks på taberkurs vil selvfølgelig give ballade. Vi ved at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft og at en uddannelse giver en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det utroligt visionsløst at skære i fremtidens vækst og velstand på bekostning af kortsigtede gaver til vennerne.

Venstre havde sidste år i deres finanslovsforslag et forslag om at afsætte en pulje penge til initiativer, der kan sikre flere praktikplader i virksomhederne. Hvis reformen af erhvervsuddannelserne skal virke og vi ikke skal komme til at mangle faglært arbejdskraft, så skal reformens intentioner omsættes til virkelighed. Det kan undre, at Venstre ikke har taget sine tidligere ambitioner med sig ind i regeringskontorerne. Praktikpladssituationen er næsten ikke blevet forbedret over det seneste år, så et sted at starte er at sløjfe uddannelsesbesparelserne og samtidig sikre praktikpladser til de unge. Det vil kunne sætte Danmark på en vinderkurs.

Debatanalyse bragt i Politiken d. 4. oktober 2015