AE: Finansloven skal bruges til grænsen

Dansk økonomi er ikke i et selvbærende opsving. De seneste nøgletal for dansk økonomi har været meget blandede, ligesom de seneste væksttal fra Europa ikke er opløftende. Selvom forudsætningerne for fremgang er til stede, så er der stadig betydelig risiko for, at dansk økonomi vil fortsætte i det økonomiske dødvande.

Årsagen til, at dansk økonomi ikke for længst har bevæget sid ud af det økonomiske dødvande, skal primært findes i, at den hjemlige efterspørgsel har ligget underdrejet. Det har den faktisk gjort lige siden den daværende VK-regering gennemførte den såkaldte ’genopretningspakke’ i foråret 2010. Denne aftale hev de spæde positive takter ud af dansk økonomi, som vi så dengang, ved at stramme finanspolitikken. Dertil skabte man usikkerhed blandt lønmodtagere, da man ændrede ved sikkerhedsnettet, idet man bl.a. fordoblede genoptjeningskravet til dagpenge og halverede dagpengeperioden. Siden dengang har der således ikke været nævneværdig fremgang i dansk økonomi.

Det er en fejl, som vi for alt i verden skal undgå at gentage. Derfor skal finanspolitikken fortsat til næste år understøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Vi har i Danmark en budgetlov og fra EU en finanspagt, der betyder, at vi ikke må have et underskud på over 0,5 pct. på den offentlige saldo, når der renses for konjunkturer og andre særlige forhold. Det betyder ganske enkelt, at vi ikke har alverden af penge at bruge.

Derfor er det helt essentielt, at vi bruger hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på vækst og beskæftigelse. Vi har siden 2011 år for år oplevet et markant offentligt underforbrug. Det har kostet arbejdspladser. Alene sidste år kostede det offentlige underforbrug op imod 15.750 job.

De offentlige myndigheder skal bruge de penge, som er aftalt – hverken mere eller mindre. I dag er der en asymmetri i sanktionsmekanismen. Man kunne passende i det kommende finanslovsforslag indføre, at hvis der er uforbrugte midler, så bør de kunne inddrages og bruges på andre vækstskabende initiativer.

Når det er sagt, så er det værd at holde sig for øje, at det af Finansministeriet skønnede budgetunderskud i 2015 godt kan være overvurderet. De sidste fire år har Finansministeriet således overvurderet underskuddet. Råderummet i dansk økonomi i 2015 kan derfor være større end hidtil antaget.

Samlet skal finanspolitikken bruges til grænsen for at holde hånden under økonomien. Initiativer skal på den korte bane sikre flere arbejdspladser og på den længere bane bidrage til øget produktivitet.

Det kan gøres målrettet.

Først og fremmest kan der findes 3 mia. kr. ved at ophæve skattestoppet på boliger og ved at indføre en progressiv arveafgift. Samlet har denne finansiering en række positive effekter. Det vil genetablere nogle vigtige automatiske stabilisatorer i økonomien, så vi mindsker risikoen for fremtidige boligbobler. Det vil også have en omfordelende karakter, samtidig med at det ikke mindsker arbejdsudbuddet.

De penge kan benyttes på to forskellige tiltag.

1) Det høje niveau af offentlige investeringer skal efter den nuværende plan neddrosles fra næste år. Vi bliver i den nuværende situation nødt til at holde gang i dele af de offentlige investeringer, så vi ikke unødigt nedlægger arbejdspladser i Danmark.  Det koster 3½ mia.kr. at holde niveauet for de offentlige investeringer til næste år. Vi bør som minimum bruge 2,5 mia. for ikke at tage alt luft ud af ballonen.

2) Halvering af genoptjeningskravet til dagpenge. Det kræver et ordentligt sikkerhedsnet, hvis trygheden blandt lønmodtagerne skal genskabes. Skærpelsen af genoptjeningskravet for dagpenge indebærer – sammen med reglerne om gensidig forsørgerpligt – at mange ikke kan få indkomsterstatning ved ledighed, og samtidig splittes arbejdsmarkedet kraftigere op i et A-hold og et B-hold. Dette bør løses ved en halvering af genoptjeningskravet – evt. til en reduceret sats, indtil det nuværende genoptjeningskrav nås.

Derudover kan nogle af landsbyggefondens midler aktiveres til renovering af almennyttige boliger mm. Det kan f.eks. være flere renoveringer i den almene sektor, der melder klar med nye projekter. Landsbyggefondens midler påvirker ikke statskassen.

Samlet vil de tre tiltag være medvirkende til at skabe tryghed hos danske lønmodtagere og stimulere efterspørgslen.

Dernæst kan der findes 2-3 mia. kr. ved at mindske omveje og frafald i det danske uddannelsessystem. Pengene skal blive i systemet. De personer, der ikke får en uddannelse i dag, skal vi uddanne. Flere praktikpladser. De voksne skal efteruddannes. Uddannelsesorlov kan bidrage til, at ufaglærte kan løftes til faglærte, og faglærte kan løftes til tekniker- og KVU-niveau, hvilket vil give jobåbninger på kort sigt og højere kvalifikationer på længere sigt.

En finanslov, der bygger på disse elementer, vil medvirke til, at vi på den korte bane kan sikre flere arbejdspladser og på den længere bane bidrage til øget produktivitet. Det er det, som Danmark har brug for.

Debat-analyse bragt i Politiken d. 24. august 2014