Regeringen har valgt sparevejen for at nedbringe det offentlige underskud - det kan umiddelbart fremstå ansvarligt, men reelt er det økonomisk uansvarligt at spare, før opsvinget har fået fart - spareplanen risikerer at forlænge krisen, hvilket øger underskuddet og dertil udhuler regeringens spareplan.

EU har givet henstillinger til en række EU-lande herunder Danmark om at nedbringe de offentlige underskud de kommende år, fordi underskuddene er uforholdsmæssigt store og overstiger grænsen i EU's stabilitets- og vækstpagt.

For en række sydeuropæiske lande, herunder Grækenland, der kæmper med en enorm offentlig gæld, kan det ikke gå hurtigt nok med at få høvlet af på denne gæld.

Danmark er blevet pålagt at styrke de offentlige finanser med 24 mia. kr. frem mod 2013. I Danmark er der bred enighed mellem regering og opposition om, at det er uholdbart med det nuværende og de kommende års underskud, og at underskuddene skal nedbringes med 24 mia. kr. Derimod er der uenighed om, hvor hurtigt man skal stramme op, og hvordan hullet i statskassen skal lukkes.

Det kan fremstå ansvarligt, men reelt er det økonomisk uansvarligt at spare, før opsvinget har fået fart.

En lang række danske og internationale økonomer og professorer har udtrykt bekymring for, at lande med de mindst usunde offentlige finanser såsom Tyskland og Danmark strammer finanspolitikken op for tidligt, dvs. allerede i 2011. Hvis den økonomiske politik strammes op, inden den økonomiske vækst er selvbærende, risikerer man at bremse et i forvejen svagt, men spirende opsving og i værste fald slå opsvinget i stykker. Det er en klassisk økonomisk sammenhæng, at når der strammes op i økonomien, så dæmpes efterspørgslen, og det koster job og vækst.

Senest er bekymringen bragt på banen af nobelpristager i økonomi fra 2008 Poul Krugman, som i New York Times den 26. juni 2010 skrev, at: ”Regeringer prædiker behovet for at stramme livremmen ind, når det reelle problem er utilstrækkelige udgifter…Der er ingen tegn på, at kortsigtede finanspolitiske stramninger beroliger investorerne, når en økonomi er svækket”.

EU kræver da heller ikke, at Danmark strammer op allerede i 2011. Det vil være tilstrækkeligt med en neutral finanspolitik næste år, hvor der hverken strammes eller stimuleres yderligere.

Men regeringen er uenig med nobelprismodtageren. Det fremgår af svar 2499 til Folketinget den 5. juli 2010. Man har istedet valgt at tolke EU's henstilling meget firkantet og starte besparelserne for alvor i 2011. Regeringen og Dansk Folkeparti har med sin spareplan vedtaget den kraftigste opstramning af finanspolitikken siden kartoffelkuren i 1986. Men i modsætning til i midten af 1980’erne, hvor økonomien var overophedet, er dansk økonomi i dag fortsat afkølet.

Spareplanen vurderes at koste i størrelsesorden 9.000 arbejdspladser alene i 2011. Når de andre europæiske lande samtidigt strammer deres nationale finanspolitik i 2011, koster det yderligere danske job på grund af samhandlen mellem landene. Stramningerne i Danmark og EU kan koste i alt 20.000 danske job næste år.

Underskuddet i dag er i høj grad skabt af regeringens skattepolitik. Regeringen har givet skattelettelser for over 50 mia. kr. med skatteaftalerne i 2004, 2007 og 2009 samt kørt med et skattestop, der i sig selv er dyrere end efterlønsordningen. Ikke alle af regeringens skattelettelser er ufinansierede, men det relevante i forhold til underskuddet i dag er, at finansieringen af skattelettelserne først kommer i årene efter 2010. Derfor er skattelettelserne en væsentlig forklaring på, at Danmarks offentlige underskud i 2010 er blevet så stort, at det for første gang overstiger EU's krav. Uden skattelettelserne havde Danmark opfyldt EU's krav og altså ikke fået en henstilling fra EU.

Regeringen retfærdiggør sine stramninger med, at Danmark kommer igennem krisen med færre menneskelige omkostninger end ventet, hvor der bl.a. henvises til dels den stabile arbejdsløshed det seneste halve år, dels at Danmark risikerer højere renter og spekulation mod kronen, hvis der ikke strammes op allerede i 2011.

Med hensyn til den overraskende positive udvikling i arbejdsløsheden er det vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsløshedstallene kun fortæller den halve sandhed omkring situationen på arbejdsmarkedet. For mens arbejdsløsheden ”kun” er steget med ca. 70.000 det seneste 1½ år, så er beskæftigelsen faldet med 175.000 personer. Mange har mistet jobbet uden at det kan ses af ledighedskøen, fordi de er forsvundet helt ud af arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfaldet har samtidigt bidraget til underskuddet, men krisen er ikke den eneste synder i forhold til hullet i statskassen – regeringens økonomiske politik har et betydeligt medansvar.

Regeringen henholder sig til det græske eksempel med, at de finansielle markeder straffer lande for ikke at have styr på økonomien via højere renter. Og man skal ikke lukke øjnene overfor risikoen for, at investorer kan miste tillid til en økonomi. Ingen indikatorer peger imidlertid på, at de finansielle markeder ikke har tillid til dansk økonomi. Tværtimod er kronen stærk over for euroen, valutaen strømmer til Danmark, valutareserven er høj, og rentespændet til Tyskland er på det laveste niveau i tre år. Danmark bliver kaldt ”en sikker havn” og ”det nye Schweiz” og undersøgelser fra Harvard, London School of Economics og Den Internationale Valutafond (IMF) viser da også, at en offentlig gæld kun presser renten i vejret, hvis gælden er større end gennemsnittet.

Rent faktisk er Danmark duks blandt EU-landene med de mindst usunde offentlige finanser. Danmark er ifølge EU-kommissionens opgørelser af den finanspolitiske holdbarhed, det land, der er allerbedst rustet til at finansiere de langsigtede udfordringer, der følger af den aldrende befolkning. Debatten om, at Danmark vil blive ramt af højere renter og ender i græske tilstande, hvis vi ikke følger regeringens politik, er uden hold i virkeligheden. Der er ingen tegn på, at stramninger her og nu beroliger investorerne, når en økonomi er svækket, som nobelprismodtageren i økonomi Krugman fremfører. Risikoen for at opsvinget bremses ved at stramme op for tidligt, er således større end risikoen for, at dansk økonomi skulle blive udsat for spekulation ved ikke at stramme op allerede i 2011.

Regeringens firkantede fortolkning af EU-henstillingen med spareplaner allerede fra 2011 risikerer netop at bremse opsvinget i Danmark. Den nuværende konjunktursituation, den ledige kapacitet i dansk økonomi og de historiske erfaringer taler ikke for en kraftig opstramning af dansk økonomi.

Modstykket til at træde hårdt på bremsen er ikke nødvendigvis at træde hårdt på speederen, men blot at slippe foden fra speederen. Det gør man ved at fastholde investeringsniveauet og en moderat vækst i velfærden i 2011. Det er ikke i modstrid med EU’s henstilling.

Ifølge regeringen er reformer på den anden side af 2013 ikke tilstrækkeligt til at overbevise EU om, at krav til Danmark frem mod 2013 kan afviges. I så fald vil en hypotetisk afskaffelse af efterlønnen i 2014 ikke kunne accepteres af EU. Det er vanskeligt at forestille sig, at EU og de finansielle markeder vil reagere negativt, hvis kortsigtede besparelser erstattes med reformer, der løfter beskæftigelse og arbejdstid, og som styrker både de offentlige finanser og vækstpotentialet.

Regeringen har derfor valgt sparevejen for at nedbringe det offentlige underskud. Det kan fremstå ansvarligt, men reelt er det økonomisk uansvarligt at spare, før opsvinget har fået fart. For spareplanen risikerer at forlænge krisen med tab af arbejdspladser og vækst til følge. Tabet af titusindvis af arbejdspladser giver tilmed et tab af skattekroner og øgede udgifter til blandt andet arbejdsløshedsdagpenge. Det øger underskuddet og udhuler regeringens spareplan.

Kronik i Berlingske Tidende d. 13. juli 2010