EU’s krav til økonomiske stramninger kan gå hårdt ud over Danmark – især hvis Danmark vælger at følge trop.

Efter årtiers værste økonomiske krise ser verdensøkonomien så småt ud til at være i bedring.

I Danmark har vi for første gang siden midten af 2008 oplevet en stigning i den økonomiske aktivitet i det seneste kvartal. Mens vores bruttonationalprodukt sidste år faldt med næsten 5 procent, kommer velstandsudviklingen i 2010 igen til at bevæge sig fremad.

Går de økonomiske hjul ikke helt i stå de kommende måneder, vil dansk økonomi få en positiv vækst på mellem 1 og 1,5 procent af BNP i 2010. Med andre ord ser bunden af vækstkrisen ud til at være bag os.

I krisens første år har hovedparten af de europæiske lande – med god grund – stimuleret økonomien med forskellige former for hjælpepakker.

Fører man ikke en offensiv og målrettet krisepolitik, der kan være med til at tage toppen af stigningen i arbejdsløsheden, risikerer man at tabe de store gevinster, vi har haft på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen, hvor mange svage grupper er kommet i job.

Lang vej endnu
I takt med at man er begyndt at skimte et svagt lys for enden af tunnellen, har snakken om krise imidlertid hurtigt ændret karakter til en diskussion af, hvornår og hvordan de offentlige budgetter igen skal strammes. Fra at tale om hjælpepakker og ekspansiv finanspolitik lægger regeringen nu op til hestekur og konsolideringsstrategier.

Ifølge EU’s vækst- og stabilitetspagt skal de lande, der deltager i euroen, tilstræbe ikke at have et budgetunderskud, der på mellemlangt sigt er større end 3 procent af BNP.

EU er allerede kommet med henstillinger til en række europæiske lande, hvori man anbefaler, at landene strammer finanspolitikken med mellem en halv og 2 procent af BNP om året i de kommende år.

Heri består imidlertid en væsentlig risiko: Selv om der er et svagt lys for enden af krisetunnellen, og mange lande igen oplever positive vækstrater, er der nemlig lange udsigter til, at vi igen er tilbage i vækstsporet fra før krisen satte ind.

Rent faktisk er opsvinget i mange europæiske lande stadig så spædt, at finanspolitiske stramninger i værste fald kan tage luften ud af det.

Finanspolitiske tiltag i de lande, vi handler meget med, påvirker beskæftigelsen i Danmark. Det skyldes, at vores eksport til dem afhænger af, hvor god gang der er i væksten i disse lande.
Når danske virksomheder ikke i samme grad som tidligere kan afsætte deres varer til nogle af de lande, vi handler mest med, er de nødt til at afskedige medarbejdere.
Træder de andre EU-lande hårdt på bremsen, falder efterspørgslen derfor på danske varer.

Det betyder, at hvis andre europæiske lande strammer kraftigt i finanspolitikken for at hente budgetforværringerne hjem, så koster det arbejdspladser i Danmark.

Fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet, er beskæftigelseseffekterne på dansk økonomi store.

Beregninger viser, at hvis de øvrige europæiske lande og USA strammer finanspolitikken med 1 procent af BNP i 2011, ligeligt fordelt på øgede skatter og offentlige investeringer, vil det påvirke Danmarks BNP negativt med 0,4 procent i 2011.
Det vil have den konsekvens, at 15.000 danske arbejdspladser i 2012 vil være gået tabt som følge af finanspolitiske stramninger i udlandet.

På trods af at det spirende internationale opsving gerne skulle være medvirkende til at hive den danske beskæftigelse op, kan en for enøjet fokusering på budgetunderskuddenes størrelse i EU-landene – dikteret af konvergenskriterierne – altså medføre det stik modsatte.

Tvinges til stramninger
For at undgå at det begyndende opsving kvæles, og flere arbejdspladser tabes, er det derfor altafgørende, at de europæiske lande får en fælles strategi ud af den økonomiske krise. Et af midlerne til dette bør være, at EU-landene i langt højere grad fokuserer på et forpligtende samarbejde om finanspolitikken.

F.eks. har tidligere internationale økonomiske prognoser fra AE vist, at en koordineret europæisk vækstpakke under krisen kunne have skabt næsten 50.000 arbejdspladser i Danmark. På et tidspunkt, hvor der hver eneste dag forsvinder job, er dette alfa og omega.

Vejen tilbage på vækstsporet er ikke uden huller. Både i Danmark og i EU er der fortsat behov for en offensiv krisepolitik, der kan understøtte det spirende opsving.
 

Som situationen er nu, ’tvinges’ de europæiske lande til at stramme finanspolitikken, endnu før opsvinget har bidt sig fast, og ledighedskurverne i hele EU er knækket. Det vil især gå hårdt ud over de lande, der endnu ikke er helt ude af krisen og forlænge nedturen på arbejdsmarkederne rundt om i Europa.

Vender vi blikket tilbage mod Danmark, har finansminister Claus Hjort Frederiksen annonceret, at der skal spares op mod 27 mia. kr. fra 2011-2014. Ligesom de resterende EU-lande kan Danmark nemlig se frem til at få en henstilling fra EU for at overskride konvergenskriterierne i stabilitetspagten.

Henstillingerne fra EU giver VK-regeringen en krog, hvorpå nationale finanspolitiske stramninger, hestekur og nulvækst i kommunerne kan hænges. Den helt store risiko er imidlertid, at dansk økonomi rammes dobbelt hårdt, hvis både EU-landene og regeringen gennemfører hurtige og betydelige finanspolitiske stramninger.

Vejen tilbage på vækstsporet er ikke uden huller. Både i Danmark og i EU er der fortsat behov for en offensiv krisepolitik, der kan understøtte det spirende opsving.

Lader vi os først forblinde af, at den værste recession er overstået, eller forsøger vi for tidligt og for voldsomt at hente budgetunderskuddene hjem, risikerer vi, at et for hårdt og for tidligt tryk på bremsen kommer til at trække nedturen på arbejdsmarkedet ud.

Debatanalyse bragt i Politiken 14. februar 2010