Fokus i den danske økonomiske debat er at skabe balance i den offentlige kasse i 2020 - ifølge den amerikanske professor og nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz er der to veje til at mindske det offentlige underskud - sparevejen, hvor man skærer i de offentlige udgifter - eller arbejds og investeringsvejen.

Fokus i den danske økonomiske debat er at skabe balance i den offentlige kasse i 2020. Finansministeriet vurderer, at det kræver en styrkelse af de offentlige finanser på 47 mia. kr. i 2020 for at nå i mål.

Ifølge den amerikanske professor og nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz – som gæster København i dag – er der to veje til at mindske det offentlige underskud. Sparevejen, hvor man skærer i de offentlige udgifter. Eller arbejds- og investeringsvejen, hvor man øger de offentlige indtægter. I et interview med democracynow.org i april 2011 konkluderer Joseph Stiglitz:

Hvad er så den bedste måde? Det er at få folk tilbage i arbejde. Hvis man starter med at skære i udgifter nu, før økonomien er sund, kommer man til at lide som følge af denne tankeløse nedbringelse af underskuddet. Det betyder, flere kommer til at være uden job. Det betyder, at indtægterne vil være lavere, og vores økonomi bliver svagere.

Regeringen har valgt at have et meget snævert fokus på ét enkelt år, der ligger ni år ude i fremtiden – nemlig 2020. Dette enøjede fokus skygger imidlertid for dansk økonomis udfordringer her og nu, som skal løses for at brolægge vejen frem mod 2020.

Chancen for succes med at sikre målet i 2020 starter med at sikre, at:

1. Danmark på kort sigt kommer ordentligt ud af den økonomiske krise.
2. Alle unge får en uddannelse, så kvalifikationer matcher krav på fremtidens arbejdsmarked på det mellemlange sigt.
3. Reformer, der på længere sigt skaber balance mellem offentlige indtægter og udgifter samt sikrer større arbejdsudbud og velstand.

Regeringens fokus i den økonomiske debat er alene på det lange sigt. Hvorfor? Fordi regeringens økonomiske plan med historisk store besparelser bl.a. på uddannelsesområdet modarbejder de to første trin i denne tretrinsraket.

Første trin i tretrinsraketten er, at dansk økonomi skal ordentligt ud af den økonomiske krise. Efter en historisk stor nedtur for dansk økonomi er der klare tegn på, at bunden på arbejdsmarkedet er nået. Vi forventer ikke yderligere beskæftigelsesfald i 2011, men udsigten for beskæftigelsen de næste par år er kun en beskeden stigning. Man bør undlade at træde på den finanspolitiske bremse, inden vi har set en solid vending på arbejdsmarkedet.

Regeringens vej med at spare sig til mindre offentlige underskud har den uheldige konsekvens, at det dæmper efterspørgslen i økonomien og koster arbejdspladser, som nobelprismodtager Joseph Stiglitz understreger. Regeringens besparelser kommer på et tidspunkt, hvor den private beskæftigelse er faldet med 180.000 personer, siden krisen startede, og hvor den danske beskæftigelse stadig i dag ligger på bunden og spræller.

Det er i skærende kontrast til vore nabolande i Sverige og Tyskland, hvor beskæftigelsen allerede er højere, end før krisen begyndte. Danmark og USA’s beskæftigelsessituation minder derimod om hinanden, som det fremgår af figuren.

Andet trin i tretrinsraketten er uddannelse til alle unge. Trods bred enighed i Folketinget om at 95 pct. af de unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015, har uddannelsesniveauet stået stille siden 2000. Det er særligt urovækkende, at regeringen har valgt spare over 5 mia. kr. på uddannelse og forskning frem mod 2013.

Fremskrivninger af arbejdsstyrken frem mod 2020 viser, at vi inden for de næste ti år får en massiv mangel på uddannet arbejdskraft. I 2020 vil der være mere end 180.000 personer i overskud på det danske arbejdsmarked, der alene har gennemført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Samtidig vil der mangle 30.000 faglærte og mere end 150.000 personer med en videregående uddannelse. Manglen på uddannet arbejdskraft kan få alvorlige konsekvenser for udviklingen i dansk økonomi i form af tabt velstand.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv, men skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke. Uddannelse er kort og godt den vigtigste vækstmotor, vi har i økonomien.

Den nuværende debat om at øge arbejdsudbuddet fokuserer ensidigt på at øge arbejdsstyrken målt i antallet af hænder, mens det overses, hvor vigtigt det er at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer, dvs. antallet af gode hoveder.

Tredje trin i raketten er reformer til at øge arbejdsudbuddet. For at imødegå den demografiske udfordring med flere ældre, der lever længere, indgik et bredt flertal i Folketinget i 2006 den såkaldte velfærdsaftale, der løfter både folkepensions- og efterlønsalder betydeligt fra 2019 og frem. Men denne aftale holdt kun fem år. Nu diskuterer vi allerede igen yderligere forringelser af efterlønnen og øget folkepensionsalder.

Det er naturligvis vigtigt at fastholde et langt fokus i den økonomiske planlægning, men chancen for at nå i mål med budgetbalance i 2020 bliver mindre, når man udelukkende fokuserer på det sidste trin i raketten.

Det er et skråplan, at regeringens 2020-plan er blottet for at skabe job på kort sigt samt sikre at alle unge får en uddannelse, og rent faktisk modarbejder det.

Debat-analyse bragt i Politiken 13. maj 2011