Danmark har i mange år kunnet bryste sig af at være et af de lande i den vestlige verden, hvor uddannelsesniveauet var højest - i løbet af det seneste årti er succeshistorien om det lille land med den veluddannede arbejdsstyrke imidlertid blevet overhalet indenom af den globale virkelighed.

Tal fra OECD viser, at Danmark langt fra er i førertrøjen, når man sætter befolkningens uddannelsesniveau i forhold til niveauet i de lande, som vi normalt sammenligner os med.

I 2001 lå Danmark på en 9. plads i OECD i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen der har gennemført en ungdomsuddannelse, i 2008 var vi faldet ned på en 15. plads. Det betyder, at der i tidligere østlande som Tjekkiet, Polen og Ungarn faktisk har været en større andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse, end der er i Danmark. Et billede som genfindes, når vi sammenligner os med vores nordiske naboer. Både i Sverige, Norge og Finland gennemfører en større andel af de unge således en ungdomsuddannelse.

Mange har formentlig den formodning, at uddannelsesniveauet i et land som Danmark automatisk stiger markant år for år, når nye årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Problemet er blot, at dette i mindre og mindre udstrækning har været tilfældet, eftersom væksten i befolkningens uddannelsesniveau er aftaget betydeligt siden 1980’erne og 1990’erne.

Mens befolkningens uddannelsesniveau i gennemsnit steg med omkring 0,6 procent om året i 1980’erne og 1990’erne, har den gennemsnitlige vækst kun været ca. 0,4 procent om året i perioden 2000-2010. Samtidig er det værd at bemærke, at væksten i befolkningens uddannelsesniveau har været aftagende siden starten af 00’erne.

Udviklingen afspejler, hvad også OECD’s tal dokumenterer: At stigningen i de unges uddannelsesniveau i en årrække har været gået i stå. De nye årgange af unge, der er kommet ind på ar-bejdsmarkedet, har simpelthen ikke været meget bedre uddannet end de tidligere – som man ellers burde forvente. Det har betydet, at der siden starten af dette årtusinde er blevet stadig mindre forskel mellem uddannelsesniveauet hos de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet, og det uddannelsesniveau, som de nye generationer har. De unge, der i dag træder ind på arbejdsmarkedet, er ikke nødvendigvis dårligere uddannet end de generationer, der forlader arbejdsmarkedet. De er bare heller ikke markant bedre uddannet – og det er et alvorligt problem, fordi befolkningens uddannelsesniveau dermed ikke stiger nok.

Ser vi fremad i de kommende år, ser uddannelsesniveauet med fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster for befolkningen ud til igen at stige, men desværre langt fra den vækst, vi så i 1980’erne og 1990’erne. Sker der ikke noget med befolkningens uddannelsesniveau, der rykker på dette mønster, er udfordringen, at udbuddet af uddannet arbejdskraft ikke vil kunne følge med den forventede efterspørgsel. Det vil med tiden skade vores velstandsudvikling gennem en lavere produktivitetsvækst, men også gennem en lavere erhvervsdeltagelse.

Som AE’s nyeste kortlægning af fremtidens arbejdsmarked har vist, falder virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i de kommende 10 år med mere end 210.000 personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 300.000 personer i samme periode. Det betyder, at der i 2020 kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i ”overskud”. Det er alarmerende tal, der kalder på, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.

Desværre er virkeligheden i Danmark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. I starten af 2010 var der således mere end 200.000 af de 16-29-årige, som kun havde en grundskoleuddannelse og godt 78.000 unge, der alene havde gennemført en gymnasial uddannelse.

Samtidig er der fortsat alvorlige problemer med frafaldet på uddannelserne. Kun omtrent hver tredje ung afslutter deres erhvervsuddannelse på normeret tid, og kun lidt over halvdelen af de unge, som starter på en erhvervsuddannelse, afslutter deres uddannelse mindst 3 år efter den normerede tid. Det betydelige frafald har vidtrækkende konsekvenser, fordi det ikke at have fået en ungdomsuddannelse som 25-årig indebærer, at chancerne for at opnå en uddannelse ud over grundskolen er små. Forlader de unge først uddannelsessystemet, vender en stor del af dem aldrig tilbage igen.

Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked, dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i de kommende årtier. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har altafgørende betydning. Der er ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft i de kommende år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft.

Derfor er det også særdeles velkomment, at den nye regering lægger op til en reform af uddannelsessystemet, der både hæver overliggeren i forhold til at give flere unge en videregående uddannelse, men samtidig også lægger vægt på, at langt flere unge skal gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Dette projekt skal simpelthen lykkes, hvis vi vil udvikle vores velstand og velfærd

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv. Vækst og velstand skal skabes gennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen. Vi har ikke råd til, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau står i stampe i endnu et årti.

Bragt i Berlingske Politiko 24. oktober 2011