Kontakt
Ulogisk: Det offentlige har sparet, men finanserne er forværret
I regeringens forslag til finanslov for 2016 er der lagt op til en meget stram finanslov med store besparelser. Det skyldes især, at det her i 2015 ser underliggende værre ud med de offentlige finanser end vurderet inden året gik i gang. Det kan dog undre. Der tegner sig nemlig i år et markant offentligt underforbrug på 3,6 mia. kr. ligesom der bruges langt færre penge på overførsler end budgetteret.
Regeringen har fremlagt sit forslag til finanslov ”stramme rammer - klare prioriteter”. Forslaget indledes med en brændende platform for de offentlige finanser:
”Forslaget til finanslov for 2016 fremsættes på et tidspunkt, hvor de offentlige finanser er under pres. Regeringens kasseeftersyn viste for nylig, at underskuddet på den offentlige saldo desværre er større end forventet før valget. For at leve op til budgetloven er det en bunden opgave at rette op.”
Forslaget indeholder store besparelser på uddannelse, forskning og udvikling samt på børneområdet, hvor bl.a. den tidligere regerings børneudspil er blevet sløjfet. Besparelser der har negative konsekvenser for vores beskæftigelse og vækst.
Udgangspunktet for den hårde finanspolitiske kurs er opgørelsen af den såkaldte strukturelle saldo, der måler den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter. Den er blevet markant forværret.
Ved indgangen til 2015 regnede man med, at det offentlige forbrug ville være ca. 4,3 mia. kr. højere end det ser ud til blive i den seneste redegørelse fra Finansministeriet. De offentlige investeringer er dog lidt højere end ventet, men samlet ligger den offentlige efterspørgsel ca. 3,6 mia. kr. lavere end ventet inden 2015 gik i gang.
Udgifterne til overførelsesindkomst ser samtidig ud til at blive 4 mia. kr. lavere end oprindelig ventet. Så selvom personskatterne tegner til at blive 2¼ mia. kr. lavere, er det generelle billede, at de ovenstående ”kerneposter” samlet bidrager mere positivt til de offentlige finanser nu end ventet tidligere med ca. +5¼ mia.kr.
På trods heraf er den strukturelle saldo for 2015 blevet kraftigt nedjusteret med ca. 6 mia. kr. siden året gik i gang.
De poster der helt åbenlyst har trukket ned i den offentlige saldo siden årsskiftet er pensionsafkastskat og provenu fra Nordsøen. Disse har dog ikke umiddelbart det store at gøre med de offentlige finansers grundlæggende sundhedstilstand.
Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, som ikke kan slås op i statistisk årbog, og er forbundet med betydelig usikkerhed. Alligevel virker det overraskende, at de lavere offentlige udgifter til forbrug plus investeringer samt lavere offentlige indkomstoverførsler tilsyneladende ikke forbedrer den strukturelle saldo.
Omtalt af Børsen d. 6. oktober 2015
