Kontakt

Uddannelse

Uddannelse: Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Konsekvenserne af brugerbetaling på de videregående uddannelser kan meget vel være, at færre unge får en uddannelse. Det vil betyde, at samfundet kan gå glip af milliarder af kroner.

Det er en guldrandet forretning for samfundet at give unge en videregående uddannelse set i forhold til, hvis den unge var forblevet ufaglært.

Hver gang samfundet giver en videregående uddannelse skabes der vækst og velstand for 6 til 14 mio. kr. gennem de unges liv, mens de offentlige finanser forbedres med 3,5 til 9 mio. kr.

De gode effekter kommer dels af bedre arbejdsmarkedstilknytning, dvs. at personer med en videregående uddannelse er mindre ledige end sammenlignelige ufaglærte, men også af højere timeløn gennem højere produktivitet. Ingen videregående uddannelse er en dårlig forretning.

Brugerbetaling kan koste velstand

Ifølge de nyeste tal fra Ministeriet for børn og undervisning vil 59 procent af en ungdomsårgang få en videregående uddannelse. Hvis der blev indført brugerbetaling på de videregående uddannelse kan det få den konsekvens at færre får en videregående uddannelse.

Beregninger foretaget af AE viser, at hvis 2 pct.point færre af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse vil det koste i tabt velstand og forværre statskassen.

Hvis andelen af unge, der fremover vil være ufaglærte i stedet for at få en videregående uddannelse er ligeligt fordelt mellem KVU, MVU og LVU, så vil en reduktion i andelen af unge, der får en videregående uddannelse fra 59 til 57 procent koste samfundet 232 mio. kr. årligt eller 14 mia. kr. set over de unges liv – og det er vel at mærke effekten på én ungdomsårgang

Tilsvarende vil de offentlige finanser blive forværret med godt 150 mio. kr. årligt eller 9 mia. kr. gennem de unges liv for den ene årgang, der er regnet på her.

Brugerbetaling vil skabe mindre vækst

Der er flere argumenter imod brugerbetaling på videregående uddannelser. Først og fremmest slår denne analyse fast, at alle videregående uddannelser er en millionforretning for samfundet. Som det er nu, er der milliongevinster til staten og samfundet hver gang man giver en ung en videregående uddannelse.

Brugerbetaling svarer til at lægge en afgift på en investeringsaktivitet, som giver et stort afkast. Normalt bruges afgifter til at dæmpe uønskede aktiviteter, og ikke gode forretninger som uddannelse.

Det økonomer og organisationer er enige om, er, at der kommer til at mangle uddannet arbejdskraft altså folk med en faglært eller videregående uddannelse. Derfor vil det være fatalt at indføre brugerbetaling. Den økonomiske krise har allerede kostet ufaglærte job, der aldrig kommer tilbage så uddannelse er mere vigtig end nogensinde før.

Øget brugerbetaling vil bare få færre til at få videregående uddannelse, og det vil efterlade medføre samfundsmæssige tab.

Omtalt af Avisen.dk d. 13. juni 2013