Kontakt

Uddannelse

Uddannelse af indvandrerdrenge halter efter

I dag får en betydeligt større andel af indvandrerdrengene en ungdomsuddannelse end for 10 år siden. I 2012 kunne knap 70 pct. af indvandrerdrengene forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den positive udvikling ser dog desværre ud til at have tabt pusten, og de seneste tal viser et lille fald i andelen, der kan forventes at få en ungdomsuddannelse.

Generelt har der de seneste 10 år været en positiv opadgående tendens, når man ser på andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Det er især gået bedre for indvandrerdrengene.

I 2002 kunne lidt under 55 pct. forventes at få en ungdomsuddannelse 10 år efter 9. klasse. I 2012 var tallet knap 70 pct. Selvom der har været en positiv udvikling i andelen af indvandrerdrenge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er andelen fortsat lavere end jævnaldrene drenge og piger.

Den positive udvikling har tabt pusten
95 pct.-målsætningen er inden for rækkevidde, og de seneste tal fra Undervisningsministeriets profilmodel viser, at omkring 93 pct. kan forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse efter 25 år

Men der har vist sig at være en udfordring i forhold til indvandrerdrenge, som ikke i så høj grad som får en ungdomsuddannelse, og tallene kalder på en ekstra indsats for at sikre, at der ikke bliver en stor gruppe, som tabes på det uddannelsespolitiske gulv.

Hvis ikke der sættes ind, risikerer vi at skabe et socialt såvel som samfundsøkonomisk problem med en gruppe, der har markant ringere livschancer end andre borgere.

Derfor er det helt afgørende af få løftet uddannelsesniveauet og sikre, at især indvandrerdrengene kommer op på niveau med de øvrige. Det er vigtigt for deres fremtidige chancer på arbejdsmarkedet. Vi må ikke lade stå til, hvile på laurbærrene og håbe på, at det går af sig selv. De seneste tal fra 2012 viser, at det gør det ikke.

Omtalt af Berlingske d. 15. juli 2014