Kontakt
Rekordhøj langtidsledighed blandt unge i EU
I dag er der samlet omkring 5½ mio. unge arbejdsløse i EU, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på ca. 23 pct. Omkring 1/3 af de unge er langtidsledige. Langtidsledigheden blandt unge i EU er den højeste, der er målt siden slutningen af 90’erne. Udviklingen er bekymrende, fordi langtidsledige er ikke så eftertragtede af arbejdsgiverne, hvorfor de langtidsledige unge risikerer at hænge fast i ledighed.
Ungdomsledigheden i EU er den højeste siden slutningen af 90’erne. I dag er der rundt regnet 5½ mio. unge arbejdsløse i EU under 25 år. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på ca. 23.
Værst står det til i de gældsplagede lande i Sydeuropa. I Grækenland og Spanien er det hhv. 55,3 pct. og 59,2 pct. af de unge under 25 år i arbejdsstyrken, som er arbejdsløse.
I den anden ende af skalaen finder man Tyskland, Østrig og Holland, hvor ungdomsledigheden er mellem 7½-11 pct. Herefter følger Danmark, hvor ca. 12,2 pct. af de unge under 25 år er arbejdsløse. Sverige og Finland har en ungdomsledighed på over 20 pct.
Ungdomsledigheden er i sig selv meget bekymrende. Mindst ligeså bekymrende er det dog, at ca. 1/3 af de unge arbejdsløse har været arbejdsløse i mere end et år og dermed er langtidsledige. Det svarer til, at ca. 2 mio. unge under 25 år har været ledige i mere end et år. Historisk er langtidsledigheden i EU den højeste siden slutningen af 90’erne.
Udviklingen er meget bekymrende, dels er de langtidsledige ikke så eftertragtede af arbejdsgiverne, dels kan langtidslediges kompetencer være rustet til i løbet af ledighedsperioden eller være blevet forældede.
Dermed risikerer de unge langtidsledige også at hænge fast i arbejdsløshed, og i sidste instans kan de unge langtidsledige måske helt tabe tilknytningen til arbejdsmarkedet og blive marginaliseret, før de for alvor fik fodfæste på arbejdsmarkedet.
For at knække langtidsledigheden i EU bør lande med relativt sunde offentlige finanser føre en mere ekspansiv finanspolitik. Lande som fx Tyskland, Østrig samt de nordeuropæiske lande har muligheden.
Samtidig bør man også give de gældsplagede lande mere tid til at få styr på de offentlige finanser. I den forbindelse er det dog afgørende, at ECB fortsat spiller en aktiv rolle og om nødvendigt går ind og støtteopkøber statsobligationer for at holde renten nede.
Omtalt af Berlingske d. 13. november 2013
