Kontakt

Offentlige udgifter

22. marts 2014

Offentligt underforbrug har kostet op imod 14.500 job

Foreløbige tal for det offentlige forbrug viser, at der sidste år var et underforbrug på 9½ mia. Dermed fortsætter de sidste års tendens med underforbrug. Underforbruget er problematisk, da det hiver vækst og beskæftigelse ud af dansk økonomi. Sidste år kostede underforbruget inkl. investeringer op imod 14.500 job.

Analyse

Udarbejdet af

Frederik I. Pedersen

Chefanalytiker

Hent analysen her

For tredje år i træk har vi i Danmark oplevet et offentligt underforbrug. Foreløbige tal for 2013 viser, at det sidste år landede på 9½ mia. kr.

Heldigvis har et forhøjet offentligt investeringsniveau sidste år afbødet for lidt af faldet i det offentlige forbrug. Det offentlige underforbrug kostede således reelt tæt på 17.000 job, men landede i stedet på ca. 14.500 når man medregner de forhøjede offentlige investeringer.

Underforbruget skal mindskes eller bruges på andre vækstinitiativer
Stat, regioner og kommuner skal bruge de penge, som er aftalt. Hverken mere eller mindre.

I en krisetid er det særligt problematisk, når det offentlige ikke bruger de penge der afsat. Det koster arbejdspladser.

Det er med andre ord svært at styre Danmark fri af krisen, når det offentlige underforbrug unødvendigt bremser beskæftigelse og vækst.

Hvis ikke de offentlige myndigheder kan bruge de penge, der er afsat i budgetterne, bør pengene inddrages og bruges på andre vækstskabende initiativer.

Omtalt af Politiken d. 22. marts 2014

Kontakt

Offentligt underforbrug har kostet op imod 14.500 job

Frederik I. Pedersen

»Der er helt reelle bekymringer om for eksempel personalemangel i velfærden i de kommende år, men økonomien er der styr på«

Liberal Alliances spareplaner: Det svarer til titusindvis færre offentligt ansatte på fire år

»Med Finansministeriets neutrale fremskrivning er økonomien overholdbar. Det betyder, at vi ikke efterlader en gæld til vores børnebørn, og at velfærdssamfundet kan bestå som i dag.«

Økonomiske nøgletal peger i retning af endnu en opjustering af råderummet: Denne gang med op mod otte mia. kr.

»Kraka mener, at vores syn på velfærden må få tidligere AE-økonom og senere statsminister Jens Otto Krag til at rotere i sin grav. Vi tror nu, han ligger roligt.«

»I den offentlige debat hævdes det ofte, at vi i fremtiden får svært ved at finansiere vores velfærdsmodel, fordi befolkningen har stigende forventninger til velfærdsydelserne. Men det er der ikke belæg for.«

Trods gentagelser i den offentlige debat: Der er råd til at dække befolkningens forventninger til velfærden

»Når kommunerne er blevet økonomisk udsultet de seneste år, skyldes det netop, at man aktivt har valgt at bruge pengene på at lempe skatterne i stedet for velfærd«

»Der er helt reelle bekymringer om for eksempel personalemangel i velfærden i de kommende år, men økonomien er der styr på«

Liberal Alliances spareplaner: Det svarer til titusindvis færre offentligt ansatte på fire år

Milliardærarvinger får større bid af kagen: Gavner ikke arbejdsudbuddet

»Skolelederen har et stort ansvar for den enkelte folkeskole, men det må være et politisk ansvar at rammerne er i orden. Den politiske opbakning til at styrke folkeskolen har et bekymrende højt fravær.«

80 pct. flere akademikere i kommunerne. 144 pct. flere akademikere i regionerne.

»Med Finansministeriets neutrale fremskrivning er økonomien overholdbar. Det betyder, at vi ikke efterlader en gæld til vores børnebørn, og at velfærdssamfundet kan bestå som i dag.«

85 milliarder kroner: Øget beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har hævet BNP

»Den mest velhavende procent af danskerne ejer mere end en fjerdedel af den samlede formue i Danmark. Selvom vi normalt bryster os af at være et lige samfund, afslører analysen en enorm koncentration af formue.«

Kontakt

Offentligt underforbrug har kostet op imod 14.500 job

Relateret indhold

Seneste nye indhold