Kontakt

Offentlige finanser

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 milliarder kroner oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med.

Regeringens mål var nulvækst i det offentlige forbrug i 2010, hvilket fremgår af Finansministeriets Økonomisk Redegørelse fra august 2010. Det netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse fra december 2010 viser, at Finansministeriet forventer en forbrugsoverskridelse på 1 pct. svarende til godt 5 mia. kr.

Danmarks Statistik har for nylig offentliggjort nationalregnskabstal for årets tre første kvartaler, som viser en stor overskridelse af målet om nulvækst i årets første 9 måneder.

Hvis regeringen skal nå målet om offentlig vækst på 1 pct. i 2010, skal der være en massiv besparelse i 4. kvartal 2010.

Alle økonomer er enige om, at nulvæksten i det offentlige forbrug er urealistisk i lyset af forbrugsudvik-lingen i løbet af 2010. I Nationalbankens decemberprognose forventes en forbrugsoverskridelse på 1,8 pct., svarende til 9,2 mia. kr. i 2010.

Nulvækst til 2020 koster velfærd for 30 mia. kr.
Forbrugsoverskridelsen i 2010 hentes hjem med tilsvarende besparelser i 2011. Med genopretningsplanen var der planlagt med en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i 2011. Forbruget er nu skruet ned, så det offentlige forbrug skal falde med 0,3 pct. i 2011. Man skal tilbage til Poul Schlüter i 1990 for at se et tilsvarende fald i det offentlige forbrug.

Venstre har meldt ud, at der frem til 2020 skal være nulvækst i det offentlige forbrug, hvilket vil være en historisk smalkost.

Nulvækst er ikke en neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien – også langt mere end regeringen tidligere har planlagt med.

For at fastholde det offentlige forbrug som fast andel af BNP, kræves 1 pct. realvækst. Det fremgår af Finansministeriets egen 2015-plan.

I regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 var planen, at det offentlige forbrug udgjorte 27 pct. af BNP i 2020. Med nulvækst til 2020 vil det offentlige forbrug udgøre 25,2 pct. af BNP. Der er altså tale om en besparelse på 30 mia. kr. på den offentlige i saldo i 2020.

Flere brugere medfører yderligere nedskæringer pr. bruger
Ud over at nulvækst er en nedskæring, så rammer det servicen dobbelt op, når der også tages højde for, at ændringerne i befolkningssammensætningen trækker i retning af efterspørgsel efter offentlig service.

Selvom børnetallet falder, så kan det ikke opveje det stigende antal ældre, der lægger et pres på de of-fentlige udgifter til ældrepleje og sundhedsvæsnet. Nulvækst i det offentlige forbrug samtidig med et demografisk udgiftstræk vil være en nedskæring pr. bruger.