Kontakt

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

For første gang siden krisen falder ledigheden blandt nyuddannede faglærte både i Jylland, på Fyn og Sjælland. Dykker man ned i de forskellige retninger, viser tallene, at ledigheden blandt nyuddannede faglærte på Sjælland går i modsat retning og stiger på flere af de store områder som eksempelvis byggeri og kontorområdet.

Blandt faglærte er der ikke kun tale om en opbremsning i ledigheden. Andelen af nyuddannede ledige er faldet det seneste år, og det ses i hele landet på nær i Københavns omegn og i Nordjylland, hvor opbremsningen endnu ikke er vendt til et fald. Ser man på niveauet, er det nu sværest for nyuddannede fra Sjælland at finde arbejde.

Ser man nærmere på tallene viser det sig, at der er store variationer mellem fagene. En del store fag som fx byggeriet og handel & kontor er fortsat ramt af stigende ledighed på Sjælland, hvilket er i kontrast til den ellers faldende ledighed blandt faglærte. De største fald i ledigheden blandt nyuddannede faglærte ses på Fyn, men også for et par fag på Sjælland. Udviklingen i Jylland har generelt ikke flyttet sig meget.

Dykker man ned i den aktuelle ledighed blandt faglærte, er det sværest at finde arbejde med en pædagogisk uddannelse på Sjælland, hvor mere end hver fjerde er ledig 24 uger efter endt uddannelse. Den laveste ledighed ses blandt transportuddannede på Sjælland, hvor under hver tyvende er ledig.

Omtalt af DR d. 18. august 2014