Industrien taber arbejdspladser – eksporten trækker væksten

9. august 2012
Analyse
Industrien er en af de brancher, der har været hårdest ramt af den økonomiske krise - samlet set er knap hver femte arbejdsplads inden for industrien forsvundet, men ikke alle områder inden for branchen har været lige hårdt ramt - fremadrettet kan industrien dog ikke forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere.

Inden for transportmiddelindustrien, tekstil- og læderindustrien, træ- og papirindustrien samt plast-, glas- og betonindustrien er hele 30-35 pct. af beskæftigelsen gået tabt. Omvendt er der også brancher, som er sluppet bedre igennem krisen. Det gælder fx råstofudvinding og forsyningserhverv, hvor beskæftigelsesnedgangen har været væsentligt mere begrænset, og medicinalindustrien har endda haft en beskæftigelsesfremgang på næsten 10 pct. i løbet af krisen.

Ud fra de store beskæftigelsesfald i kunne man godt få det indtryk, at industrieksporten har haft det ekstremt vanskeligt under krisen, men eksporten har faktisk klaret sig nogenlunde igennem krisen og er i dag – i modsætning til den indenlandske efterspørgsel – tilbage på før-krise-niveau.

Det store fald i industriens beskæftigelse, vi har været vidner til, skyldes ikke kun krisen, men også at der underliggende er en nedadgående tendens i industriens beskæftigelse. Den nedadgående tendens i industriens beskæftigelse skyldes dels, at industriens produktion outsources til udlandet eller til andre brancher samt teknologiske fremskridt.

Omtalt af Jyllands-Posten d. 9. august 2012

Filer:
Kontakt: 
Senioranalytiker
Telefon: 
33 55 77 15
Mobil: 
27 68 79 50
E-mail: 
Forskningschef
Telefon: 
33 55 77 27
Mobil: 
25 48 72 25
E-mail: