Halvdelen af EU's arbejdsløse har været uden job i et år eller mere

Arbejdsløsheden i EU stabiliserede sig i 2013, og havde sågar en svagt aftagende tendens. Men selvom arbejdsløshedstallene på overfladen er i bedring, har krisen afstedkommet et alvorligt biprodukt i form af massiv andel af langtidsledige blandt de arbejdsløse i EU.

Langtidsledighed er et problem med mange ansigter. For den enkelte langtidsledige er det sværere at få job, fordi man bliver mindre eftertragtet desto længere tid man er uden for arbejdsmarkedet.

Og på et mere generelt plan bliver det sværere at skabe sunde offentlige budgetter, hvis landene har stigende udgifter til at forsørge arbejdsløse og samtidig får færre skatteindtægter fra lønindkomst.

I et historisk perspektiv er langtidsledigheden i EU lige nu på et niveau, der ikke er målt højere siden midten af 1990’erne.

En mere ekspansiv finanspolitik er nøglen
Helt nøjagtig er 48 procent af de ledige i EU i øjeblikket langtidsledige. Men andelen af langtidsledige fordeler sig vidt forskelligt på tværs af unionen.

Værst ramt er de gældsplagede lande. Heriblandt er det især Slovakiet og Grækenland der er hårdest ramt, hvor de langtidsledige rundt regnet udgør 70 procent af de arbejdsløse. Omvendt har Danmark, Sverige og Finland de mindste andele af langtidsledige.

For at modvirke langtidsledigheden kunne lande med sunde offentlige finanser føre en mere ekspansiv finanspolitik. Det ville skabe arbejdspladser på den korte bane, og dermed få flere ledige i kontakt med arbejdsmarkedet nu og her.

Derudover bør der arbejdes for mere fleksible arbejdsmarkeder i særligt Sydeuropa. De dynamiske og fleksible arbejdsmarkeder er således en af hovedårsagerne til, at vi i de nordiske lande har relativt lave andele af langtidsledige sammenlignet med andre lande i EU.

Omtalt af Information d. 14. marts 2014