Kontakt

Videregående uddannelse

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

De tekniske og sundhedsfaglige uddannelser hitter mere blandt indvandrere og efterkommere end blandt etniske danskere. Ca. 40 pct. af de 30-34-årige indvandrere og efterkommere med en lang videregående uddannelse er uddannet inden for naturvidenskab, teknik eller sundhed, mens det er ca. 33 pct. af de etnisk danske unge. Flere etnisk danske unge vælger en uddannelse inden for humaniora og kunst.

Unge med dansk baggrund og unge med udenlandsk baggrund uddanner sig forskelligt. Blandt indvandrere og efterkommere med en kandidatuddannelse har ca. 41 procent taget en uddannelse inden for teknik, naturvidenskab og sundhed. Blandt etniske danskere er andelen 33 procent.

Forskellen skyldes især, at flere unge med udenlandsk baggrund har taget en uddannelse inden for sundhed og teknik, mens flere danske unge har en uddannelse inden for humaniora og kunst.

Forskellene ses også på enkeltuddannelser, hvor andelen af unge med en uddannelse inden for tandlæge, farmaci og medicin er markant højere blandt unge med anden etnisk baggrund.

Omtalt af Berlingske d. 5. juli 2017.