EU’s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU's henstillinger om overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten har tvunget EU-landene ud i en finanspolitisk kurs, der skal reducere den offentlige gæld og nedbringe underskuddene på de offentlige budgetter.

For at imødekomme EU-henstillingerne fører flere medlemslande en meget stram finanspolitik og må de kommende år gennemføre store besparelser for at begrænse de offentlige udgifter. Med en meget stram finanspolitik mindskes efterspørgslen efter varer i de enkelte EU-lande, hvilket påvirker landenes produktion og beskæftigelse negativt.

Som følge af den store samhandel mellem EU-landene vil også dansk økonomi og beskæftigelse rammes af de finanspolitiske stramninger, som EU-landene gennemfører.

I 2014 bliver Danmarks BNP således ca. 0,4 pct. lavere sammenlignet med et forløb uden sparepakkerne. Derudover vil beskæftigelsen i Danmark være ca. 6.000 personer lavere i 2014, godt 13.500 personer lavere i 2015 og knap 23.000 personer lavere i 2016 sammenlignet med et forløb uden EU-stramningerne.

EU’s sparepolitik medfører, at den forbedring, man ville forvente af de offentlige budgetter, mindskes, fordi væksten og beskæftigelsen rammes hårdt. Som følge af sparekursen vil vi opleve højere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og færre skatteindtægter, hvorved den umiddelbare forbedring af de offentlige budgetter delvist udhules.

Problemet ved EU’s kollektive sparevej er, at de negative konsekvenser på vækst og beskæftigelse forstørres af, at alle EU-landene strammer samtidigt. I den forstand er EU’s sparepolitik med til at trække gældskrisen i langdrag.

AE mener, at de lande, der har råd, bør få lov til at lempe deres finanspolitik en anelse. Der er i dag stor forskel på EU-landenes økonomiske udgangspunkter. En række EU-lande – herunder Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Østrig – har råderum til at understøtte vækst og beskæftigelse. Men EU’s regler forhindrer, at disse lande kan lette foden lidt fra den finanspolitiske bremse.

Selv om EU’s krav om besparelser umiddelbart kan fremstå ansvarligt i en tid med store europæiske underskud, kan det reelt være ret problematisk, da det forlænger krisen. Desuden vil de umiddelbare gevinster ved besparelserne delvist blive udhulet af stigende udgifter til arbejdsløse og færre skatteindtægter.

Omtalt af Jyllands-Posten d. 31. oktober 2013.