Europæisk investeringspagt kan skabe 1,2 mio. job på EU-plan
30. juni 2012
Analyse
I takt med forværrede økonomiske udsigter i de fleste europæiske lande er der i EU opstået større enighed om at sætte fokus på økonomisk vækst - ved at øge Den Europæiske investeringsbanks låneaktiviteter, øge EU’s budget og bruge de strukturfonde der endnu ikke er blevet udbetalt, kan der findes midler, som kan skabe 1,2 millioner europæiske job i 2014.
Analysen er udarbejdet af Stephany Griffith-Jones, Professor, IPD, Columbia University USA, Matthias Kollatz-Ahnen, tidligere vicepræsident for den Europæiske Investeringsbank, Lars Andersen, direktør i AE og Signe Hansen, senioranalytiker i AE.
Analysens hovedkonklusioner:
- Estimater peger på, at næsten 80 mia. euro fra EU's strukturfonde er tilgængelige og kan reallokeres til vækstfremmende formål.
- Fra EU's eksisterende budget kan 15 mia. euro årligt i 2012-2013, og 25 mia. euro om året i 2014-2020 gennem det nye budget, bruges direkte i det foreslåede vækstinitiativ.
- Hvis indbetalt egenkapital i den EIB fordobles, skal den indbetalte kapital kun stige med omkring 12 mia. euro, hvilket vil give EIB mulighed for at forøge udlån med omkring 95 mia. euro samlet set over de næste fem år.
- Ved at øge EU's budget, udnytte ubrugte midler fra strukturfondene og øge EIBs udlån, da kan der samlet set skabes ressourcer svarende til 35 mia. euro i år, 60 mia. euro om året fra 2013-2015 og 25 mia. euro om året fra 2016 til 2020. Hvilket (i pct. af BNP) svarer til størrelsen af Marshall-planen.
- Model beregninger viser at en sådan investeringsplan vil kunne løfte BNP med 0,6 pct. over to år og i 2014 vil der være skabt 1,2 mio. job på europæisk plan som følge af pagten.
Omtalt af Information d. 30. juni 2012
Kontakt:


