Kontakt

Overførselsmodtagere

Enlige forældre på kontanthjælp mister tusindvis af kroner

En enlig med to børn på kontanthjælp mister mellem 30.000 kr. og 35.000 kr. årligt, som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft. Det svarer til et reduceret rådighedsbeløb på tusindvis af kroner hver måned. Hvis en enlig mor med to børn oveni kontanthjælpsloftet også rammes af 225-timersreglen, så reduceres rådighedsbeløbet med mere end 3.000 kr., hver eneste måned.

AE har regnet på konsekvenserne af det nye kontanthjælpsloft for enlige forældre på kontanthjælp på Skatteministeriets familietypemodel.

Det årlige og månedlige rådighedsbeløb for en enlig med to børn bliver kraftigt reduceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet.

En enlig forælder på kontanthjælp kan se frem til at miste 2.500 kr. til 2.900 kr., hver eneste måned som konsekvens af regeringens kontanthjælpsloft afhængig af børnenes alder og familiens bolig.

Rammes den enlige forsørger med to børn ligeledes af 225-timersreglen, så reduceres familiens rådighedsbeløb med knap 38.000 kr. årligt. Det svarer til mere end 3.000 kr. om måneden.

Omtalt af DR d. 3. marts 2016