Offentlige finanser

Effekt af at fjerne det ekstra års SU

AE har regnet på, hvor mange der reelt gør brug af det sjette års SU, som man i dag kan få på universitetsuddannelserne, og hvad det koster. Hvis man fjerner det ekstra års SU, vil det give 400 millioner kroner årligt alene i SU-besparelser. Hertil skal lægges skatteindtægter i det omfang, unge færdiggør deres uddannelse hurtigere.

I 2010 blev der i alt udbetalt 5,3 mia. kr. i SU til studerende på de lange videregående uddannelser, dvs. bachelorer og kandidatstuderende. Opregnet til 2012-niveau svarer det til 6,6 mia. kr.

Hvis man fjernede det ekstra års SU, så ville man kunne spare 400 mio. kr. årligt (2012-niveau). Det svarer til 16 procent af det samlede beløb, der blev brugt på SU til kandidatstuderende.

I løbet af 2010 var 142.000 i gang med en universitetsuddannelse, dvs. enten på bachelor- eller kandidatniveau. Heraf havde næsten 10.800 fået udbetalt mere, end hvad der svarer til 5 års SU, hvilket svarer til næsten 8 procent af de studerende.

De 400 mio. kr. i rene besparelser er dog ikke hele gevinsten ved at fjerne den SU, der ligger udover den normerede studietid. En sideeffekt ved afskaffelsen af det ekstra års SU er, at de berørte studerende formentlig vil blive hurtigere færdige.

Hvor mange af de berørte, der vil blive hurtigere færdige, og hvor meget hurtigere, er dog usikkert. Derfor er der i det følgende opstillet en række eksempler.

Hvis de studerende, der modtog SU i mere end 5 år, fuldfører 4 måneder hurtigere end i dag, vil statens skatteindtægter årligt forbedres med 300 mio. kr. årligt. Hvis de berørte personer i gennemsnit fuldfører et halvt år hurtigere end i dag, så er effekten 440 mio. kr. årligt.

Omtalt af Berlingske d. 14. januar 2013