Det private forbrug i Europa står stille

Det er ikke kun i Danmark, at det private forbrug fortsat er kraftigt underdrejet. I Euroområdet som helhed ligger det private forbrug ca. 2 pct. under niveauet i første kvartal 2008 før krisen. Det dækker dog over store forskelle i medlemslandene.

I Italien ligger det private forbrug næsten 8 pct. under niveauet i første kvartal 2008, mens det i Tyskland, som knap nok har været påvirket af krisen, ligger ca. 6 pct. over niveauet i første kvartal 2008.

Herhjemme, hvor vi en periode har haft reallønstilbagegang og tillige har haft en alvorlig krise på boligmarkedet, ligger det private forbrug ca. 4 pct. under niveauet fra før krisen.

En interessant observation i forhold til udviklingen i det europæiske privatforbrug er, at det kort efter krisens udbrud faktisk begyndte at rette op sig igen. Fra 2009 og et stykke ind i 2010 genvandt det private forbrug således noget af det tabte.

Underskuddenne på offentlige budgetter var dog blevet meget store, og det fik EU til at komme med en række henstillinger om, at de offentlige underskud skulle nedbringes. Mange regeringer begyndte derfor at stramme finanspolitikken.

Sparepakkerne kvalte det spirende opsving, der var i gang i Europa. Herhjemme betød den såkaldte 'genopretningspakke' også, at luften blevet taget ud af dansk økonomi.

Man tog nemlig ikke højde for, hvor afhængige vi er af hinanden i EU. Langt det meste eksport fra EU-landene bliver nemlig indenfor EU’s grænser. Så når alle lande strammer finanspolitikken på samme tid, har det store afledte effekter på samhandlen i EU.

EU-kommissionen har kontinuerligt måttet nedjustere sine prognoser, fordi sparekursen ramte på vækst og beskæftigelse langt hårdere, end man havde regnet med.

Ét af de få lande i EU, som førte en ekspansiv finanspolitik i kølvandet på krisen, er Sverige. Her ligger det private forbrug i dag mere end 10 pct. over niveauet fra 1. kvartal 2008.

Den meget stramme finanspolitik, der fortsat føres i Europa, gør det vanskeligere at komme ud af krisen. Underliggende koster den stramme finanspolitik vækst og beskæftigelse på et uheldigt tidspunkt, hvor der hersker stor usikkerhed om opsvingets styrke.

AE foreslår derfor, som vismændene forslog det i foråret 2013, at de lande, som har råderum, bør føre en mere ekspansiv finanspolitik. Tyskland, Østrig, Sverige og Finland er nogle af de lande, som har relativt sunde offentlige finanser. Samtidig bør man give de gældsplagede lande mere tid til at konsolidere.

Omtalt af Politiken d. 27. august 2014