Kontakt

Arbejdsløshed / Ledighed

De ufaglærte er hårdt ramt af arbejdsløshed

Ny opgørelse viser, at mere end hver fjerde af alle ledige i midten af 2013 var ufaglærte. Det svarer til godt 40.000 ufaglærte arbejdsløse. Arbejdsløsheden for de ufaglærte var 9,7 pct., og det er næsten dobbelt så højt som for personer med faglært eller videregående uddannelse.

Ufaglærte med grundskolen, som den højest fuldførte uddannelse, er generelt hårdere ramt af arbejdsløshed end andre uddannelsesgrupper.

I midten af 2013 var arbejdsløsheden for personer med en erhversfaglig eller videregående uddannelse i gennemsnit på 5,2 pct., mens arbejdsløsheden for ufaglærte, som havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse, var på ca. 9,7 pct.

De 9,7 pct. arbejdsløse ufaglærte svarer til godt 40.000 fuldtidspersoner, og dermed udgør de ufaglærte godt ¼ af den samlede ledighed.

Går man ned på alderstrin er arbejdsløsheden for de ufaglærte typisk også højere end for andre uddannelsestrin – mest markant for de 30-50 årige.

Omtalta af Fagbladet 3F d. 30. april 2014