Dansk velstand solidt placeret i toppen af OECD-landene

Danmark var i 2013 det 6. rigeste land i OECD, når man tager højde for prisudviklinger og pengestrømme ind og ud af landet. Siden 1980 har der ikke være nogen tendens til, at vi er faldet ned af velstandsranglisten. Tværtimod har Danmark de senere år ligget over sit historiske gennemsnit og har fra lavpunktet i 2003 frem til 2013 vundet 7 pladser på velstandsranglisten blandt OECD-landene.

Danmark ligger altså solidt placeret i top 10 af de rigeste nationer, der ligner os.

I den offentlige debat hører man ellers igen og igen, at Danmark sakker bagud velstandsmæssigt, og at vi også i fremtiden vil halte længere og længere bag de lande, vi normalt sammenligner os med.

Forvirringen skyldes, at dommedagprofetierne for dansk velstand tager udgangspunkt i målinger af BNP-vækstrater korrigeret for den generelle prisudvikling.

Et af problemerne med disse målinger er, at de ikke tager højde for den relative prisudvikling i landene. I Danmark har vi igennem mange år vundet velstand ved, at vi eksporterer varer til højere priser, end vi importerer varer til. Vores "bytteforhold" over for andre lande er således steget. I Danmark eksporterer vi nemlig i høj grad  kvalitetsprodukter, som er meget prisstærke - fx medicin. Samtidig importerer vi en del varer, der falder hurtigt i pris - eksempelvis elektronik.

Et andet problem ved BNP-velstandsmålingerne er, at de ikke tager højde for pengestrømme ind og ud af landet. Tidligere havde vi i Danmark en stor udlandsgæld, som vi måtte betale tilbage til udlandet med renter. Efter en meget lang årrække med overskud på vores betalingsbalance, er vi i dag kommet i en situation, hvor vi har en stor udlandsformue. Det betyder at vi (netto) får penge fra udlandet i form af rente- og kapitalindkomst. Det er altså penge, der øger det beløb, vi har til rådighed i landet.

Hvis man i stedet for at bruge målestokken BNP pr. indbygger (i faste købekraftkorrigerede priser), benytter BNI pr. indbygger (i løbende købekraftskorrigerede priser) til at måle velstand, får man et mere reelt billede af den danske velstandsudvikling. BNI - eller Bruttonationalindkomsten - tager nemlig både højde for prisudviklinger og pengestrømme ind og ud af landet.

OECD fastslår i øvrigt også, at Bruttonationalindkomsten (BNI) per indbygger er et bedre mål for et lands velstand end BNP per indbygger.

Hvis man alligevel kigger på de lange fremskrivninger af BNP, som OECD laver, er fremtidsudsigterne for dansk velstand ikke så dystre, som man ofte får indtryk af i medierne. Her fremgår det, at Danmark forventes at fastholde en top 10 placering, hvad angår BNP per indbygger målt i løbende købekraftkorrigerede priser frem mod 2030.

Man skal altså være varsom med dommedagsprofetierne på baggrund af forskelle i de reale BNP-vækstrater. Vi er ikke rutsjet ned af velstandsranglisten og forventes i OECDs fremskrivninger heller ikke at rutsje ned, når man kigger ud i tid.

At Danmark fortsat er placeret i den internationale velstands-top skal naturligvis ikke være en sovepude. Reformsporet er fortsat vigtigt, men vi skal fremadrettet fokusere på reformer, der øge uddannelsesniveauet, produktiviteten samt innovationsevnen i Danmark. Der er ikke akut behov for nye arbejdsmarkedsreformer.

Omtalt af Information d. 23. august.