Antallet af overførselsmodtagere i alderen 15-64 år er i dag på nogenlunde samme niveau som i slutningen af 90’erne - i dag er omkring 22 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder således på overførselsindkomst - andelen toppede i 1995, hvor over 25½ procent i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst.

Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere periode i 1994, har i dag et arbejde. Hovedparten af de unge er i dag enten ledige eller helt uden for arbejdsstyrken. Mange af de unge har med andre ord haft meget svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siden de blev ramt af 1990’ernes ungdomsarbejdsløshed.

Dagens ledighedstal viste et fald på omkring 1100 fuldtidspersoner, og ledigheden er med dagens reviderede tal faktisk faldet fire måneder træk - trods dagens positive tal tyder meget dog på at faldet i ledigheden endnu ikke bunder i beskæftigelsesfremgang, men derimod i fortsat afgang fra arbejdsstyrken.

Det økonomiske sikkerhedsnet ved ledighed udgøres i Danmark af dagpengeforsikring og kontanthjælp - mange danskere har dog ikke et økonomisk sikkerhedsnet - knap 86 procent af de 50-54-årige i arbejdsstyrken, der ikke forsikret mod ledighed, kan ikke få kontanthjælp, hvor det er langt færre, der står uden et økonomisk sikkerhedsnet blandt de yngre aldersgrupper.

Ledigheden har stort set været uændret igennem 2011 - under overfladen gemmer der sig dog en ny fase af krisen - mest iøjefaldende er kvindernes arbejdsløshed, som er vokset markant i 2011, mens mændenes er faldet - på a-kasse niveau så man i 2011 således også flere markante bevægelser i ledigheden, hvor ledigheden nu i højere grad vokser i de a-kasser som traditionelt er tilknyttet det offentlige.

Knap 400000 beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse - Hvis de mister deres arbejde, er det kun hver fjerde, der kan få kontanthjælp - Godt 290000 har dermed ikke et økonomisk sikkerhedsnet, og kan således ikke få hjælp til at forsørge sig selv og familien i tilfælde af ledighed.

De unge, der var langtidsledige i 90'erne, har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning end dem, der ikke var ledige - det kan blandt andet ses ved, at dem der var ledige har et lønefterslæb på omkring 50-60000 kroner årligt og langt flere står stadig uden for arbejdsmarkedet.

Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO’s Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad den var i 2001 - beskæftigelsesnedgangen har især ramt de ”varme hænder”, og årsagen er formentlig, at opstramningen af den offentlige økonomi er slået endnu hårdere igennem end forventet.

Studerende er i gennemsnit 4 år længere om at fuldføre en universitetsuddannelse, end hvad der er muligt, hvis de gik den lige vej - hvis de studerende i gennemsnit fuldførte et halvt år hurtigere, ville det give dansk økonomi en velstandsgevinst på over 4 milliarder kroner, og samtidig vil det forbedre de offentlige finanser med 1,4 milliarder kroner.

Indikatorerne for beskæftigelsesudviklingen i dansk økonomi viser et mudret billede og peger på en fortsat om end behersket nedgang i beskæftigelsen - når det er sagt, ser det ikke ud til, at arbejdsmarkedsudviklingen er et udtryk for en ny stor krise - det bekræftes ligeledes af de seneste arbejdsløshedstal, der har vist et lille fald.