ANALYSE

Voldsom stigning i ikke-arbejdsmarkedsparate unge

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen | 3. juli 2009

Problemet med ungearbejdsløshed er større, end de officielle statistikker giver udtryk for. De aktiverede og de ikke-arbejdsmarkedsparate unge på kontanthjælp indgår nemlig ikke i ledighedsstatistikken. I maj i år var næsten 21.000 unge fuldtidspersoner registreret som ikke-arbejdsmarkedsparat. Det svarer til en stigning på 21,5 pct. siden samme tidspunkt sidste år.

Arbejdsløsheden er ifølge den officielle statistik steget med 12.800 fuldtidspersoner for de 16-29-årige det seneste år. Ser man på det samlede antal af unge, der er på enten dagpenge eller på kontanthjælp, er stigningen imidlertid hele 20.000 fuldtidspersoner.

Det er ikke umiddelbart overraskende, at de unge er hårdt ramt af jobkrisen, fordi disse grupper er nye på arbejdsmarkedet og typisk har lidt eller ingen erfaring. Problemet er, at de unge dominerer billedet, uanset hvor man kigger hen.

Særligt er der en markant stigning i antallet af unge 16-29-årige, der ikke er arbejdsmarkeds-parate. I maj i år udgjorde denne gruppe næsten 21.000 fuldtidspersoner. Det svarer til en stigning på 21,5 pct i forhold til sidste år. For de øvrige aldersgrupper har stigningen til sam-menligning kun ligget på 2½ pct.

De ikke-arbejdsmarkedsparate er typisk personer, der har andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de ikke er i stand til at indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Der kan f.eks. være tale om misbrugsproblemer, psykiske problemer, manglende faglige, sprogmæssige eller sociale kompetencer.

Generelt er udviklingen i unge-arbejdsløsheden bekymrende, men det kan blive en katastrofal udvikling, hvis vi er ved at tabe en større gruppe unge på gulvet, der bevæger sig væk fra arbejdsmarkedet.

AE mener, at en vækstpakke, der skal modvirke den økonomiske krise, ligeledes bør indeholde initiativer rettet mod unge arbejdsløse – ikke mindst i forhold til de mange unge, der i dag ikke har gennemført en uddannelse.

Det kunne f.eks. være en særlig indsats over for de unge, som ikke har færdiggjort en ungdomsuddan-nelse, en yderligere indsats over for manglen på praktikpladser eller større brug af voksenlærlinge-ordningen.

Samtidig er der behov for en styrket social indsats over for de ikke-arbejdsmarkedsparate unge, således af disse personer ikke ender i en situation, hvor de bliver marginaliserede fra arbejdsmarkedet. En aktiv beskæftigelsesindsats bør gå hånd-i-hånd med en styrket socialpolitik, hvis krisens negative kon-sekvenser skal afbødes.

Omtalt i Børsen 3. juli 2009.