Antallet af elever uden praktikpladsaftale er fortsat stigende, og i april toppede antallet af elever uden praktikpladsaftale med 3200 elever. Det er især inden for byggefagene og det merkantile område, at mange elever mangler praktikpladser. Manglen på praktikpladser svarer til, at 4 ud af 10 elever ikke kan afslutte deres uddannelse.

De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at 3.200 elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Disse elever har afsluttet grundforløber på deres uddannelse, men kan ikke komme videre med uddannelse før end de har en praktikplads enten i form af skolepraktik eller praktik hos en virksomhed. Dermed risikerer en stor del af den nuværende ungdomsårgang at gå i stå med deres uddannelse.

Risikomomentet i de nye tal er, at en hel generation af erhvervsfaglige tabes. Konjunkturerne har medført at antallet af indgående praktikpladsaftaler er faldet markant, hvorfor der i øjeblikket er mange elever, der venter på en praktikplads. Tallene svarer til at 4 ud af 10 elever står uden praktikplads.

Problemet er, at rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, tvinges til at droppe ud eller holde pause, da de ikke kan få en praktikplads, og dermed få lov at færdiggøre deres uddannelse. Dette er ikke kun er til stor gene for de unge, for når den økonomiske krise er vendt, og danske virksomheder igen får brug for faglært arbejdskraft, vil der mangle uddannede hænder. Den nuværende situation er dermed uholdbar både for de unge og for samfundet.

Politikerne og arbejdsmarkedet parter har i maj indgået en aftale, der skal sikre flere praktikpladser. En del af aftalen rummer et tilskud til nye praktikaftaler til virksomheder på 16.000 kr. Det er ikke muligt at se effekten af aftalen endnu, da tilskuddet først gælder for aftaler indgået efter 1. juni i år, og man kan spekulere over, om et tilskud på 16.000 kr. er tilstrækkeligt til at lokke virksomhederne til at tage lærlinge, når en praktikaftale forløber i op til 3½ år – som en erhvervsuddannelse typisk tager at færdiggøre.

Der er ingen tvivl om, at den bedste løsning for de unge er en praktikpladsaftale med en virksomhed, men hvis alternativet er, at uddannelsen stilles i bero eller at eleven dropper ud, og aldrig får en uddannelse, så er skolepraktikken en mulighed. Skolepraktikken er at foretrække frem for at eleverne tabes, og produktionen af faglærte går i stå. Faktisk kan skolepraktikken ideelt set ses som en buffer, der kan sikre at eleverne får mulighed for at gennemføre uddannelserne. Netop derfor mener AE at parterne bag praktikpladsaftalen burde sikre, at alle de unge, der ikke kan få en praktikplads, dvs. de 3.200 elever der i april 2008 manglede en praktikplads, kan færdiggøre deres uddannelse med en skolepraktik.

I sidste uge blev parterne ganske vidst enige om at udvide skolepraktikken med 1.488 pladser, men dels dækker de nye pladser kun mekanikere, tømrere og kontorområdet, og dels er det reelle behov bare jo langt større – nemlig på 3.200 pladser bare med april-tallene. Behovet vil sandsynligvis vokse i resten af 2009, hvorfor der er behov for mere ambitiøse løsninger. Derudover er det nødvendigt at reagere hurtigt, så de unge på erhvervsskolerne ikke når at droppe ud – kun fordi, de mangler en praktikplads.