Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.

I denne undersøgelse følges en gruppe unge, der var 25 år imellem 2000-2002, frem til i dag. Formålet er at undersøge, hvor stor betydning det har for de unge, om de har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej. Resultaterne viser meget klart, at det at stå uden ungdomsuddannelse som 25-årig har stor betydning senere i livet – både hvad angår den enkeltes muligheder, men også for samfundsøkonomien.

Analysen viser blandt andet, at unge uden ungdomsuddannelse i gennemsnit får 29 procent af deres bruttoindkomst fra offentlige overførsler. For de unge, der har fået en ungdomsuddannelse, gælder det kun 10 procent af indkomsten.

Til syvende og sidst betyder dårlig arbejdsmarkedstilknytning, lavere indkomst og det store omfang af offentlig forsørgelse, at det koster samfundet milliarder af kroner, at så mange unge ikke får en ungdomsuddannelse.

Målt fra 25 til 31-års alderen bidrager en person med ungdomsuddannelse typisk med over 400.000 kr. til de offentlige finanser, mens en person uden ungdomsuddannelse bidrager med bare 500 kr.

Så meget desto værre er det, at regeringen i øjeblikket er langt fra deres egen målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det svarer til, at unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, bidrager 800 gange så meget til de offentlige finanser, som personer uden ungdomsuddannelse.

De nyeste tal viser, at det kun er 80 procent af en ungdomsårgang, der i dag får en ungdomsuddannelse. Så der er lang vej igen i forhold til at nå regeringens 2015-uddannelsesmål, hvilket har store konsekvenser – både for samfundet og de unge.

Omtalt i Politiken 12. januar 2010.