Kontakt

Ulighed

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant - samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative indkomstfremgang har man haft, mens de fattigste ti procent slet ikke har oplevet en indkomstfremgang.

I løbet af perioden 2001-2007 er den gennemsnitlige indkomst efter skat for hele befolkningen steget med 2,5 procent om året, når der korrigeres for inflation. Det svarer til, at befolkningen i gennemsnit har fået godt 30.000 kr. mere til forbrug i løbet af de seks år. Samlet har hele befolkningen en gennemsnitlig indkomst efter skat på omkring 220.000 kr.

De ti procent fattigste har haft en decideret indkomstnedgang i løbet af perioden 2001-2007

De ti procent af befolkningen med de højeste indkomster, er den gruppe, der har oplevet klart den største vækst i indkomsterne siden 2007. Denne gruppe har således haft en vækst i indkomsten efter skat på over 80.000 kr. siden 2001, hvilket svarer til en årlig vækst på 3,3 pct.

Det er en generel tendens, at jo rigere man var i 2001, desto større har den relative fremgang i indkomsten været. De fattigste ti procent skiller sig dog ud med en negativ vækst. Tilsvarende skiller de rigeste sig også ud med en vækst, der er noget større end de ”næstrigeste”.

Analysen viser, at de ti procent fattigste har haft en decideret indkomstnedgang i løbet af perioden 2001-2007, og deres gennemsnitlige indkomst efter skat er faldet med 4.400 kr., når der er korrigeret for inflationsudviklingen.

Uligheden vokser
Udviklingen i indkomstfordelingen kan beregningsmæssigt sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål. I forbindelse med fordelingsanalyser benyttes Gini-koefficienten typisk som mål for den indkomstmæssige ulighed. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige.

I perioden 2001-2007 er uligheden steget i alle årene, og specielt efter 2004 er uligheden vokset meget. Samlet er Gini-koefficienten vokset fra 21,4 i 2001 til 23,7 i 2007 for de 25-59-årige. Dette er en stigning på 2,3 point, eller hvad der svarer til 10,8 procent. Omkring 2/3 af denne stigning er alene sket i løbet af 2006 og 2007, hvor uligheden voksede med 1,5 point.

Der er flere årsager til den stigende ulighed i perioden. Analysen viser, at det specielt er afkast af ejerbolig og direkte skatter, der har bidraget til den stigende ulighed. De store stigninger i boligpriserne har betydet en større ulighed i Danmark, da gevinsterne først og fremmest er gået til de rigeste boligejere.

De faldende boligpriser siden 2007 trækker dog i modsat retning. Derudover har også skattelettelserne og skattestoppet i perioden 2001-2007 bidraget til en større ulighed.

Udvikling i uligheden efter frem til 2010
Der er sket store forandringer i dansk økonomi siden 2007, som utvivlsomt har påvirket uligheden. For det første er boligpriserne og aktiekurser faldet en hel del, hvilket vil trække i retning af et fald i uligheden efter 2007. For det andet er der gennemført to skattereformer, der begge trækker i retning af en stigende ulighed. Specielt Forårspakke 2.0, der giver massive skattelettelser til de rigeste i 2010 bidrager til at øge uligheden. For det tredje er Danmark inde i en lavkonjunktur, hvor mange har mistet deres job.

Der er forsøgt at tage højde for udviklingen siden 2007 ved en overordnet fremskrivning af uligheden. Der er således taget højde for udviklingen inden for boligpriser, aktiekurser, lønninger og overførsler samt ændringerne i skattesystemet. Fremskrivningen viser, at der har været et lille fald i uligheden fra 2007-2010. Faldet er dog kun på 0,4 point, hvilket svarer til under halvdelen af den stigning, der var i 2007.

Øget forskel mellem samfundets top og bund
Til trods for, at Danmark er et rigt og veludviklet land, er det ikke alle i befolkningen, der gennem de seneste år har oplevet fremgang. Der findes stadig afgørende forskelle i de levevilkår, som danske familier og børn vokser op under.

Kigger man samlet på udviklingen i indkomster, er det tydeligt, at det danske samfund har oplevet øget polarisering fra 2001 og frem efter. Uligheden er steget i alle årene, og specielt efter 2004 har uligheden manifesteret sig.

Som analysen dokumenterer, er dette blandt andet kommet til udtryk ved, at mens de rige er blevet rigere, så har de fattigste ti procent slet ikke har oplevet en indkomstfremgang. Det er ikke en udvikling, vi som samfund kan være stolte af. Tværtimod er det en tendens, vi bør følge nøje i de kommende år og turde gribe politisk ind overfor.
 

Omtalt i Ugebrevet A4 22. marts 2010.