Udkantsområder drænes for uddannet arbejdskraft

Der bor meget få personer med en lang videregående uddannelse i udkantsområderne. En væsentlig årsag til dette er, at de unge, som vokser op i udkantsdanmark og får en uddannelse, flytter fra udkantsdanmark og til storbyerne og vækstområderne i Danmark. Konsekvensen er, at udkantsdanmark drænes for uddannet arbejdskraft.

Langeland Kommune er den kommune med færrest 36-40-årige med en lang videregående uddannelse. Blot 2,5 pct. af indbyggerne i den generation har således en lang videregående uddannelse.

Samtidig viser det sig, at 7,2 pct. af dem, der boede i kommunen som 15-årige, har opnået en lang vide-regående uddannelse som 36-40-årige. I forhold til, hvor mange personer med en lang videregående uddannelse (LVU) Langeland ”producerer”, er der altså blot 1/3 så mange voksne med en LVU bosat i kommunen.

Et tilsvarende billede gør sig gældende for en lang række af yderkantskommunerne. De næste kommuner med færrest LVU’ere i generationen er således Thisted, Norddjurs, Frederikshavn og Lolland, der alle har væsentlig færre LVU’ere boende som voksne, end de har ”produceret”.

Ser man modsat på de kommuner med flest LVU’ere blandt generationen af 36-40-årige, gør det om-vendte billede sig gældende. Disse kommuner har således flere LVU’ere boende som voksne, end de ”producerer”.

Rudersdal Kommune er den kommune med flest LVU’ere blandt de 36-40-årige. Næsten 35 pct. af denne generation har således en LVU. Ser man på, hvor mange af dem som boede i Rudersdal som 15-årige, der har opnået en LVU som 36-40-årige, er det 27,6 pct. Der er altså flere i generationen med en LVU, der bor i Rudersdal som voksne, end kommunen har ”produceret”.

Efter Rudersdal kommer følger en række andre nordsjællandske kommuner som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Furesø og Allerød, som alle har en større andel LVU’ere blandt de 36-40-årige indbyggere, end de har ”produceret”.

Udkantsdanmark på vej mod uuddannede parallelsamfund?
Flyttemønstret imellem land og by fører til, at udkantsdanmark i realiteten ”eksporterer” højtuddannet arbejdskraft til vækst- og videnscentrene i og omkring hovedstaden. En udvikling der langsomt dræner udkantsdanmark for uddannet arbejdskraft.

Udkantsdanmark står dermed med et dobbeltproblem. Ikke nok med at alt for få unge får en uddannelse. Blandt de unge, der rent faktisk gennemfører en lang videregående uddannelse, er der næsten ingen, der bliver boende.

Faren er, at udviklingen bider sig selv i halen, fordi der er en meget høj grad af social arv i uddannelse. Når der er få voksne i udkantsdanmark med en uddannelse, vil der være komme få børn, der senere får en uddannelse. Og denne negative sociale arv forstærkes af, at næsten ingen voksne i nærmiljøet kan bruges som ”uddannelses-rollemodeller”, da meget få har en uddannelse.

Skal udviklingen vendes, er det først og fremmest afgørende, at flere unge i det hele taget får en kompetencegivende uddannelse. Der vil altid være en del af de uddannede, der fraflytter hjemegnen, men nettoudvandringen af uddannet arbejdskraft fra udkantsdanmark bør kunne reduceres. For eksempel ved at de unges muligheder for at tage en ungdomsuddannelse i deres lokalområde forstærkes.

Alternativet er, at udkantsdanmark ender som et uuddannet parallelsamfund til de højtuddannede videns- og vækstcentre omkring hovedstaden.

Omtalt i Jyllands-Posten d. 13. februar 2011