Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent unge, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, skyldes de 21 procent frafald.

Selv ikke en reduktion af frafaldet på både gymnasie- og erhvervsskoleområdet på 75 procent er tilstrækkeligt til at nå regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Man kommer ikke langt med de 300-400 mio. kr., som regeringen har sat af til, at flere unge skal have en uddannelse. De ca. 0,3 mia. kr. kan sammenlignes med, at regeringen i år og næste år giver skattelettelser på ca. 10 mia. kr. Regeringen bruger altså ca. 25 gange mere på skattelettelser end på at investere i, at flere unge får en uddannelse. AErådet mener, at alle unge bør have ret og pligt til 12 års uddannelse. Dette vil kræve nye og anderledes tilbud til de mest skoletrætte. Tilbud med mere praktisk indhold. Den udfordring har samfundet pligt til at løse.

Hvis man tror, at de uddannelsesmæssige udfordringer kan ”klares” ved nogle mentorordninger og bedre vejledning, lever man i en vildfarelse. Det er således radikale forbedringer, der skal til, hvis vi skal nå målsætningen om, at 95 procent af de unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi står over for en kæmpe udfordring på uddannelsesområdet. Ikke bare fordi uddannelse af unge er et mål i sig selv, men fordi uddannelse er et vigtigt middel til at klare sig bedre. Flere uddannede unge er et middel til at gå op imod den ulighed, der tegner
sig for fremtidens fordeling af uddannelse, hvor drengene/mændene sakker agterud i forhold til pigerne/kvinderne, og hvor alt for mange unge med indvandrerbaggrund og i udkantsområderne af Danmark ikke får nogen uddannelse. Flere uddannede unge er også et centralt middel til at skabe større samlet vækst og velstand. Samtidig er det en god forretning for de offentlige finanser på længere sigt, at vi får de sidste med.

Der satses for lidt
Et første blik på den økonomi, der er sat af til at flere unge skal gennemføre en uddannelse giver umiddelbart indtryk af stor satsning på uddannelse. I forbindelse med velfærdsforliget i foråret 2006 blev der afsat en globaliseringspulje på i alt 10 mia.kr. Denne pulje blev udmøntet på Finansloven for 2007. Langt hovedparten af disse bevillinger er dog bevillinger, der automatisk udløses, hvis flere tager en uddannelse. Udgifterne følger af, at næsten alle uddannelsesinstitutioner er taxameterstyret, så deres bevillinger følger antallet
af elever og studerende. Det vil altså sige, at hvis vi allerede i dag var i den lykkelige situation, at langt flere unge tog en uddannelse, så havde vi også automatisk hovedparten af de udgifter til uddannelse, som regeringen har sat på højkant frem til 2012.

Regeringen vil måske forsvare sig med, at det ikke kun er et spørgsmål om penge, hvis man skal have langt flere unge til at tage en uddannelse. Og der skal da også mere end penge til for at løse den store udfordring, vi står overfor. Men det er en skandale, at man kun vil satse så lidt på at sikre alle unge en uddannelse. De ca. 0,3 mia. kr. kan sammenlignes med, at regeringen i år og næste år giver skattelettelser på ca. 10 mia. kr. Regeringen bruger altså 25 gange mere på skattelettelser end på at investere i, at flere unge får en
uddannelse! I stedet for at bevilge nogle penge og så håbe, at det virker, bør man gennemføre noget, som virker, og så bevilge de nødvendige penge.

AErådet mener, at alle unge bør gives en ret og pligt til 12 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark for fremtiden svarer til det nuværende ungdomsuddannelsesniveau. En udvidet uddannelsespligt forpligter de unge, men det forpligter også samfundet til at have et seriøst og ordentligt uddannelsestilbud til alle. Dette vil kræve nogle nye og anderledes uddannelsestilbud til de mest skoletrætte. Uddannelsestilbud, som indeholder et betydeligt praktisk element frem for teori på en skolebænk. Men den udfordring kan og bør løses. Danmarks succes med en høj velstand og lav ulighed skyldes især vores høje kompetencebund. Denne position skal vi fastholde og udbygge.
Det store uddannelsesløft på arbejdsmarkedet, vi så i 1980’erne og 1990’erne, men som nu er ved at være udtømt, kan vi i høj grad takke fremsynede politikere for, da de i starten af 1970’erne udvidede uddannelsespligten fra syv til ni år.

Omtalt i Berlingske Tidende 31.08.2008