Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse, hvilket svarer til, at mere end 1000 unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelsessystemet - omregnet til økonomisk tab svarer det store antal unge uden uddannelse til, at Fyn går glip af mere end 400 millioner kroner om året eller i alt 17 milliarder kroner over de unges liv.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at færre og færre unge får en uddannelse efter folkeskolen. Siden år 2000 er udviklingen gået den gale vej, således at hver femte afgangselev fra folkeskolen i Danmark ikke får en ungdomsuddannelse.

Måler man på de unge som 41-årige, dvs. 25 år efter folkeskolen, er det 20 procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Ser man i stedet på uddannelsesniveauet ved overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger typisk er 25-årsalderen, er det ikke længere en femtedel, men en fjerdedel som ikke får en ungdomsuddannelse.

I forhold til 2015-målsætningen, om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er der et efterslæb på 15 pct. Dette svarer til, at der skal ske en forbedring på 75 pct., hvis målsætningen om 5 pct. uden ungdomsuddannelse skal nås inden 2015.

Flere unge på Fyn uden ungdomsuddannelse
På Fyn står det langt værre til end i resten af landet. Af analysen fremgår det, at der er 28 pct. af de 26-årige på Fyn i dag der ikke får en ungdomsuddannelse, mens tallet på landsplan er knap 25 procent.

Fyn har med andre ord et efterslæb på 22 pct., mens det på landsplan er 19 pct. Fyn står dermed over for en større udfordring i forhold til landet som helhed.

Det fynske efterslæb på 22 pct. betyder, at der hvert år er ca. 1.000 unge på 26 år, der ikke får en ud-dannelse udover folkeskolen. Samlet set bliver dette tal til op imod 7.000 unge fynboer frem til 2015.

Hver eneste 26-årig, som står uden ungdomsuddannelse, betyder millioner af kr. i tabt velstand for Danmark i mange år frem. Gennem de unges liv går samfundet glip af den merværdi, som uddannelsen ville have givet.

Det fynske uddannelsesefterslæb på 6.800 personer giver et samlet velstandstab på 17,1 mia. kr. over livet – nemlig 6.800 unge uden uddannelse regnet op med en tabt gevinst på 2,5 mio. kr. Det svarer til 400 mio. kr. pr. år gennem de unges liv frem til pensionsalderen.

Uddannelse til alle er løsningen
At uddannelsesniveauet i dag ligger langt under 2015-målsætningen inderbærer, at samfundet lider store økonomiske tab. Det nuværende uddannelsesniveau betyder, at der for hver årgang er flere tusinde unge, der kun har folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse. Antallet af ufaglærte bliver dermed større og større for hver årgang, og resultatet bliver, at samfundet går glip af milliarder. Dels fordi ufaglærte har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og dels fordi produktiviteten stiger, når unge får en ungdomsuddannelse.

Som analysen viser, kommer den store andel af unge, der hvert år ikke kommer videre fra folkeskolen, til at koste samfundet dyrt. Regionalt set, er Fyn et af de områder, hvor det står særlig grelt til med uddannelsesniveauet.

AE mener, at alle unge skal have 13 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark i fremtiden er en ungdomsuddannelse.

Denne obligatoriske ungdomsuddannelse må dog ikke forveksles med 13 års skolepligt. Det værste, vi kan gøre i forhold til de skoletrætte, er at udvide skolepligten til 13 år. Der bør udvikles nye uddannelsestilbud med et større praktisk indhold, hvor arbejde og uddannelse kan kombineres på nye måder. Og ingen under 18 bør være i et job, med mindre de er under uddannelse, eller der er knyttet en klar aftale mellem den unge og arbejdsgiveren om, at der gradvis bygges uddannelse på. På den korte bane er det helt centralt, at ingen unge tvinges til at afbryde deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads.

Omtalt i Fyens Stiftstidende 15. marts 2010.