Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst ved at hæve grænsen for topskat for fem mia. kr. frem for at sænke satsen for samme beløb.

Bruger man 5 mia. kr. på at lette topskatten, kan man enten hæve grænsen med 46.000 kr. eller sænke satsen med knap fire procentpoint. Bruges pengene på grænsen, giver dette den største gevinst til almindelige lønmodtagere. Hvis man i stedet bruger pengene på at sænke satsen, får de højestlønnede den største gevinst.

I debatten har der været meget fokus på de sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente, som betaler topskat. De fleste af disse vil få langt den største gevinst, hvis pengene blev brugt på at hæve topskattegrænsen frem for at sænke satsen. Eksempelvis får folkeskolelærere en gennemsnitlig gevinst på 1.400 kr., hvis man sænker topskattesatsen med knap fire procentpoint. Bruger man i stedet 5 mia. kr. på at hæve grænsen, får folkeskolelærere en gevinst, der er dobbelt så stor. Tilsvarende får sygeplejersker, brandmænd og politibetjente den største gevinst, hvis man bruger pengene på at hæve grænsen frem for satsen.

Sænker man satsen for topskat, får de rigeste ti procent omkring 80 procent af den samlede gevinst. Hæver man grænsen for topskat, får de omkring 50 procent af den samlede gevinst. Bruger man 5 mia. kr. på at sænke satsen, får de ti procent rigeste en gennemsnitlig
gevinst på knap 10.000 kr. om året, mens de ti procent rigeste får en gevinst på knap 6.000 kr., hvis man bruger pengene på at hæve grænsen. Det svarer til, at de ti procent rigeste får 4 mia. kr. til deling, når man sænker satsen for 5 mia. kr., mens de får omkring 2,5 mia. kr. til deling, hvis man bruger pengene på at hæve grænsen for topskat.

Omtalt i Berlingske Tidende 23.12.2008