Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk vækstpakke vil være til stor gavn for dansk økonomi og vil kunne skabe op mod 50.000 nye arbejdspladser i Danmark.

USA er hårdt ramt af den økonomiske krise. Hovedparten af de internationale økonomiske institutioner, der udarbejder prognoser, venter et fald i BNP i USA på knap af 3 procent i 2009. Der er mindre enighed blandt institutionerne om den amerikanske vækst i 2010, men de nyeste prognoser spår BNP-vækst på ca. 1-1½ procent i 2010, hvilket stadig kun er halvdelen af den historiske vækstrate. De europæiske økonomier skønnes at blive endnu hårdere ramt af krisen end USA. I 2009 forventer hovedparten af de internationale økonomiske institutioner negativ BNP-vækst i euroområdet i omegnen af 4 procent. Vækstskønnene for 2010 er ligeledes nedslående og spår indtil videre beskeden positiv eller negativ BNP-vækst. Tyskland alene rammes endnu hårdere end det samlede euroområde. Tysklands samlede produktion ventes således at falde med op mod 6 procent i 2009. Sammenlignet med en historisk BNP-vækst på godt 2 procent er dette et voldsomt fald. En del af forklaringen på, hvorfor euroområdet bliver hårdere ramt af krisen end USA, kan findes i de vækstpakker, der er blevet vedtaget. USA har stimuleret økonomien med mere end dobbelt så meget i 2009 og næsten fem gange så meget i 2010 som gennemsnittet af EU målt i procent af BNP. Danmark vil have stor gavn af en yderligere finanspolitisk stimulans af europæisk økonomi. Hvis Danmark alene stimulerer økonomien svarende til 1 pct. af BNP i 2009 og i 2010, vil det kunne øge BNP-væksten med ¾ procentpoint i 2009 og skabe godt 26.000 arbejdspladser frem til 2010. Hvis alle EU-landene stimulerer med 1 pct. af BNP i 2009 og 2010, vil det kunne øge den økonomiske vækst i Danmark med 1¼ procentpoint i 2009 og kunne skabe næsten 50.000 arbejdspladser frem mod 2010. Effekterne på dansk økonomi af at deltage i en koordineret europæisk vækstpakke vil således være store. De store positive effekter skyldes, at der både er den direkte effekt på dansk økonomi af, at vi øger de offentlige investeringer i Danmark samtidig med, at der også er positive spill-over effekter fra de andre europæiske lande. Knap halvdelen af effekten på dansk økonomi af en koordineret indsats skyldes at Danmarks samhandelspartnere også stimulerer deres økonomier. Spill-over effekterne på dansk økonomi er store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. De arbejdspladser, den koordinerede vækstpakke vil kunne skabe, er derfor både arbejdspladser, der skyldes øget indenlandsk efterspørgsel, og arbejdspladser der skyldes øget eksport. Verdensøkonomien er i dyb recession. USA og euroområdet forventes at opleve historisk tilbagegang i år, og vækstraterne skønnes at forblive langt under de historiske gennemsnit til næste år. Hvis ikke de europæiske regeringer griber ind nu, risikerer vi, at ledigheden bider sig fast på et permanent højere niveau.. Både AE, vismændene og OECD har fremhævet, at den økonomiske krise kan påvirke strukturerne på arbejdsmarkedet negativt. Den strukturelle ledighed kan begynde at stige, og tilbagetrænings-tilbøjeligheden blandt ældre kan ligeledes bliver øget. Begge dele udviklinger, der har store negative konsekvenser for den finanspolitiske holdbarhed og fremtidens velfærd. USA ventes ikke at blive lige så hårdt ramt af krisen som euroområdet, hvilket med stor sandsynlighed skyldes, at USA har vedtaget en langt mere ambitiøs vækstpakke end Europa. Krisens kan således mindskes, hvis de europæiske lande, inklusiv Danmark, enes om mere ambitiøse og koordinerede vækstpakker, end det vi ser for øjeblikket. Omtalt i Politiken 7. juli 2009.