Alt tyder på, at vi i 2007 får den højeste årlige beskæftigelsesfremgang nogensinde.
Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den højeste årlige beskæftigelsesfremgang nogensinde. Selvom væksten i privat forbrug og investeringer har været noget kraftigere end ventet, fastholder vi, at risikoen for en hurtigere og kraftigere vending i konjunkturerne er større end risikoen for overophedning. Når det er sagt, bør finanspolitikken for 2008 være afstemt med et fortsat højt kapacitetspres.