Kan regeringen nå sit mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, vil det kunne bidrage yderligere med godt 15000 personer i arbejdsstyrken i 2019.

Væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år. Hvor uddannelsesniveauet steg med ca. 0,6 pct. om året i 1980’erne og 1990’erne, er det gået gradvist ned ad bakke i det nye årtusinde. Fastholdes de unges uddannelsesniveau på det niveau, vi ser i dag, er der udsigt til, at uddannelsesniveauet frem til 2019 kun vil stige med under halvdelen af det, vi så i 1990’erne.

Det er veldokumenteret, at der i de kommende år er nogle store årgange, som går på pension, mens der ikke er tilsvarende store yngre generationer, som træder ind på arbejdsmarkedet. Resultatet er umiddelbart en faldende arbejdsstyrke.

En ren demografisk arbejdsstyrkefremskrivning tager udgangspunkt i befolkningens arbejdsmarkedsknytning ud fra deres køn, alder og herkomst. Hvis man regner med en uændret erhvervsdeltagelse i de kommende år for netop disse grupperinger, så vil sammensætningen af køn, alder og herkomst for de 15-74-årige betyde en faldende arbejdsstyrke.

Et markant øget uddannelsesniveau er en af nøglerne til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, fordi øget uddannelse kan øge arbejdsstyrken markant

Alene at kigge på køn, alder og herkomst, når man skal beregne folks arbejdsmarkedstilknytning, er imidlertid en forenkling af problematikken. Der er nemlig store forskelle på arbejdsmarkedstilknytning alt efter, hvilken uddannelse man har. Folk med en faglig eller videregående uddannelse har f.eks. en større arbejdsmarkedstilknytning og mindre risiko for tidlig tilbagetrækning, end ufaglærte har.

Tager man tager højde for dette i fremskrivningen af arbejdsstyrken, viser det sig rent faktisk, at den lille vækst, der fortsat er i befolkningens uddannelsesniveau, faktisk har betydning for arbejdsstyren. Faldet i arbejdsstyrken går fra at udgøre knap 38.000 personer til kun at udgøre godt 5.000 personer. Det øgede uddannelsesniveau har således ”reddet” os med godt 32.000 personer.

Når det er sagt, så kunne og burde det være meget bedre. Der er stadig tale om en faldende vækst i uddannelsesniveauet, som ikke harmonerer med et stort behov for uddannet arbejdskraft til at modstå det demografiske pres og til at modstå de stigende krav, der følger den teknologiske udvikling og af den stigende globalisering.

Stor effekt på arbejdsstyrken af højere uddannelsesniveau
Regeringen har et mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en kompetencegivende uddannelse. Derudover skal mindst 50 pct. af denne ungdomsårgang have fuldført en videregående uddannelse. Som det ser ud lige nu, er det ikke et realistisk mål, medmindre der sker en markant indsats på området.

Med udgangspunkt i AEs uddannelsesmodel er der foretaget en række beregninger på, hvor kraftig en indsats der skal til, før målet kan nås. Vi har opstillet et scenarie, hvor vi både kan forbedre optaget til ungdomsuddannelserne samtidig med, at vi kan mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne (se detaljer i bilag sidst i analysen). Med udgangspunkt i en ungdomsårgang i 2015 viser beregningerne, at det kan lykkes at nå regeringens mål, hvis optaget til og frafaldet på ungdomsuddannelserne forbedres med hele 75 procent.

Analysen viser således, at hvis det kunne lykkes regeringen at nå målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og mindst 50 pct. skal have en videregående uddannelse, ville det altså medføre en afgørende stigning i arbejdsstyrken.

Ikke alene ville det kunne rette op på den demografisk nedadgående tendens i arbejdsstyrken, det ville rent faktisk kunne få løftet arbejdsstyrken med knap 15.000 personer i 2019 sammenlignet med situationen, hvor vi ikke gør noget. Et løft som befolkningsudviklingen i høj grad dokumenterer, at der i høj grad er brug for.

Velfærd kræver uddannelse
Som analysen dokumenterer er et markant øget uddannelsesniveau en af nøglerne til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, fordi øget uddannelse kan øge arbejdsstyrken markant. På den måde er en målrettet satsning på øget uddannelse et alternativ til store reformer på arbejdsmarkedet.

2010 er imidlertid lige om hjørnet, og forbedringer på 75 pct. i perioden fra 2010 til 2014 er voldsomme forbedringer i uddannelsesmønstrene, som man ikke kan forvente sker af sig selv. Der skal derfor politisk handling til, hvis ikke målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal gå hen og blive ønsketænkning.

For selvom uddannelsesniveauet stadig stiger, så er væksten faldende og ikke stor nok til at kunne afbøde hele faldet i arbejdsstyrken. Hvis ikke væksten skal gå helt i stå – og hvis skal vende kurven i ar-bejdsstyrkens udvikling – er det altafgørende, at det får højere prioritet, at flere unge får såvel ung-domsuddannelse som videregående uddannelse. Et stigende uddannelsesniveau kan redde fremtidens arbejdsstyrke, men det kommer ikke af sig selv.

Omtalt i Politiken 21. august 2009.