AE frygter, at den strukturelle ledighed vil stige de kommende år til stor skade for den finanspolitiske holdbarhed.

Arbejdsløshedsstigningen har igen taget til i styrke. Fra maj til juni er den sæsonkorrigerede arbejdsløshed steget med 7.400 fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret). Arbejdsløsheden er dermed 105.000, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,8 pct. af arbejdsstyrken.

Siden juni 2008, hvor ledigheden bundede med 46.500 fuldtidspersoner, er ledigheden steget med næsten 60.000 fuldtidspersoner, svarende til mere end en fordobling af arbejdsløsheden. Alene den seneste måned er der kommet 7.000 flere dagpengemodtagere, mens der er blevet 300 flere kontant-hjælpsmodtagere.

Samtidig er der desværre ikke udsigt til en vending på arbejdsmarkedet i de kommende år – heller ikke hvis ledighedsstigningen skulle falde igen. De historiske erfaringer viser, at ledighedsstigningerne kan tage til og af igen, hvilket man så både under 2. Oliekrise og i kølvandet på kartoffelkuren. Det skyldes, at væksten normalt skal op på 1½-2 pct., før beskæftigelsen ikke falder og ledigheden ikke stiger. Med de vækstudsigter, der tegner sig for 2009 med et fald i BNP på mellem 3 og 3½ pct., er der langt op til en sådan vækst. AE forventer derfor tidligst, at arbejdsmarkedet vender i 2012.

Højere strukturel ledighed koster dyrt
Den strukturelle ledighed, som er den arbejdsløshed, som er forenelig med at lønstigningstakterne ikke accelererer, er af bl.a. De Økonomiske Vismænd anslået til at ligge omkring 100.000. Dermed er det strukturelle ledighedsniveau med dagens tal passeret.

Der er en betydelig fare for, at den strukturelle ledighed stiger de kommende år. Det skyldes risikoen for, at arbejdsløse kan blive hængende i langtidsledighed. Efterhånden, som man går ledig, mister man kompetencer, og det bliver dermed sværere at vende tilbage igen.

Hvis den strukturelle ledighed stiger med 20.00 personer, koster det 5-6 mia. kr. i finanspolitisk råderum om året. Det kan altså have store negative finanspolitiske konsekvenser, hvis den strukturelle ledighed får lov til at stige.

En anden bekymring er, at ældre begynder at trække sig tilbage på efterløn, fordi risikoen herfor øges betydeligt under en lavkonjunktur, og at svage grupper, som det de senere år er lykkedes at få ind på arbejdsmarkedet, risikerer igen at miste fodfæstet. AE forventer i sin prognose, at intet mindre end 50.000 personer forlader arbejdsmarkedet frem mod 2011. Også det har store finanspolitiske konsekvenser.

Behov for finanspolitisk handling
De økonomiske vismænd har forslået, at man iværksætter en vækstpakke med offentlige investeringer på 15 mia. kr. i både 2010 og 2011. Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer i den størrelsesorden vil redde i omegnen af 20.000 stillinger, som vil gavne bredt i økonomien. 48 pct. at stillingerne vil ligge i bygge- og anlægssektoren men hele 44 pct. vil ligge i servicesektoren. Resten (8 pct.) af stillingerne vil ligge i industrien.

Hvis man på EU-plan kan blive enige om koordineret vækstpakke, er effekterne næsten dobbelt så store. Samtidig vil industrien og servicesektoren have meget stor gavn af en koordineret europæisk vækstpakke, fordi en sådan vækstpakke vil øge sammenhandelen imellem de europæiske lande væsentligt.

AE deler vismændenes opfattelse af, at det er nødvendigt med et så omfattende politisk-økonomisk indgreb, men ser ingen grund til at vente til 2010 – slet ikke nu, hvor vi har passeret det strukturelle ledighedsniveau, og risikoen for galoperende lønninger er væk.