Kontakt

Offentlige udgifter

Skattestoppet er dobbelt så dyrt som efterlønnen

Skattestoppet koster 18½ milliarder kroner i 2011, mens en forsættelse til 2019, som er vedtaget i Forårspakken, vil øge prisen på skattestoppet til 24 milliarder kroner - til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet 10-15 milliarder kroner - på et tidspunkt, hvor finansieringen af Danmarks velfærd er til debat, bør skattestoppet genovervejes.

  • Ifølge Finansministeriets egne tal koster skattestoppet 18½ mia. kr. i 2011. Som en del af skattereformen er skattestoppet videreført til 2019. Derved løber prisen for skattestoppet sig op i over 24 mia. kr. I en 2020-plan vil skattestoppet givetvis fortsætte ét år mere.
  • Til sammenligning vurderer Finansministeriet, at en efterlønsafskaffelse forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 10-15 mia. kr. afhængigt af, hvor hurtigt efterlønnen afvikles.
  • Skattestoppet vil i 2019 koste omtrent det dobbelte af, hvad en efterlønsafskaffelse bidrager med. Skattestoppet sænker skatten på alt andet end arbejde.
  • Det vil forbedre den finanspolitiske holdbarhed med 5½ mia. kr. og den offentlige saldo med 7½ mia. kr. i 2020 ikke at videreføre skattestoppet til 2019.

Omtalt i Jyllands Posten 14. januar 2011.