Lige op til valget i efteråret 2007 fik regeringen gravet et hul i statskassen i form af ufinansierede skattelettelser - det er dette finansieringshul, Arbejdskommissionen er blevet bedt om at finde penge til.

Velfærdsaftalen fra sommeren 2006 sikrede, at ”sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund kan fastholdes”. Via en markant reform, der øger efterløns- og folkepensionsalderen, sikrede et bredt flertal, at finanspolitikken var holdbar i fremtiden. Løsningen blev en reform, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen radikalt fra 2019. Reformen bevirker, at en 30-årig i dag tidligst kan forvente at gå på efterløn, når vedkommende er 66 år mod 60 år i dag og tidligst få folkepension fra vedkommende fylder 71 år.

Men hvordan kan det gå så galt, at regeringen igen fik gravet et hul i statskassen blot få år efter, at man med velfærdsaftalen havde fremtidssikret velfærdssamfundet?

Analysen viser, at finansieringshullet blev skabt med 2015-planen i efteråret 2007. Går man et spadestik dybere, skyldes finansieringshullet at VKO lige før folketingsvalget i 2007 vedtog skattelettelser og fortsatte skattestoppet frem til 2015. Det koster 14½ mia. kr. Den eneste direkte finansiering kommer fra prisreguleringen af energiafgifterne, dvs. en delvist ophævelse af skattestoppet, som frem mod 2015 giver et bidrag på ca. 4 mia. kr. Herudover løftede regeringen de offentlige udgifter med 3½ mia. kr. bl.a. som følge af Trepartsaftaler.

Finansieringshullet skyldes, at VKO lige før folketingsvalget i 2007 vedtog skattelettelser og fortsatte skattestoppet frem til 2015. Det koster 14½ mia. kr.

Inden vedtagelsen af Forårspakken i 2009 var kravet til den varige stramning af de offentlige finanser på 14 mia. kr. ifølge Finansministeriets Konvergensprogram fra december 2008. Skatteaftalen forbedrede imidlertid ifølge Finansministeriet den finanspolitiske holdbarhed med 5½ mia. kr., da den på længere sigt fuldt finansierede skatteaftale bidrager til at øge beskæftigelsen varigt. Der kræves ifølge Finansministeriet efter vedtagelsen af Forårspakke 2.0 en varig finanspolitisk opstramning på 8½ mia. kr.

Det er de resterende 8½ mia. kr., som Arbejdsmarkedskommissionen skal finde via nye reformer, der øger beskæftigelsen og arbejdstiden frem mod 2015. Arbejdsmarkedskommissionens forslag blev fremrykket til efteråret 2008 officielt med begrundelse i mangel på arbejdskraft. Forslagene gik på forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år og en fremrykning af indfasning af efterløns- og folkepensionsalderen.

Ingen af kommissionens forslag blev som bekendt til nogen politisk aftale. VKO-flertallet delte gaver ud op til valget i 2007, men ville ikke selv betale regningen. Nu er regningen for skattelettelserne indtil videre lagt i børneværelset til de kommende generationer på arbejdsmarkedet.

Omtalt i Information 15. august 2009.