Fjernes top- og mellemskatten koster det 25 mia. kr., hvoraf de 20 mia. kr. gives til de ti procent rigeste. Mens de rigeste ti procent får en årlig gevinst på næsten 50.000 kr., så får den halvdel af befolkningen med lavest indkomst en gennemsnitlig skattelettelse på omkring 50 kr.

Størsteparten af skattelettelsen ved at fjerne top- og mellemskatten er målrettet til de rigeste. Således får de ti procent rigeste 80 procent af den samlede gevinst. De allerrigeste får den største gevinst, og den rigeste procent får en gennemsnitlig gevinst på næsten 180.000 kr.
De personer, der typisk får en stor gevinst fra skattelettelsen er mænd i aldersgruppen 40-54 år, de har en lang videregående uddannelse, er topledere og bosat nord for København.

En fjernelse af top- og mellemskatten koster i alt 25 mia. kr. Heraf kommer de 19 mia. kr. fra topskatten, mens den resterende del kommer fra mellemskatten.

Skattelettelsen har en meget skæv fordelingsprofil. De ti procent rigeste får således 80 procent af den samlede skattelettelse og kan deles om 20 mia. kr. Det giver en gennemsnitlig lettelse for de rigeste ti procent på knap 50.000 kr. Til sammenligning får de 50 procent med lavest indkomst en gennemsnitlig gevinst på omkring 50 kr.

Også set i forhold til indkomsten er skattelettelsen skævt fordelt. Mens de rigeste ti procent får en gevinst svarende til 6,7 procent af deres bruttoindkomst, så får de 70 procent med lavest indkomst en gevinst svarende til omkring 0,1 procent af deres bruttoindkomst.

Zoomer man ind på de rigeste ti procent, ser man, at gevinsten specielt er meget stor for de allerrigeste. Den procent med de højeste indkomster får således en gennemsnitlig gevinst på knap 178.000 kr. Gevinsten for den rigeste procent er altså mere end 3000 gange større end gevinsten for de 50 procent med lavest indkomst.

Et typisk billede på personer med den største gevinst fra skattelettelsen er en mandlig topleder i 40’erne med en lang videregående uddannelse bosat nord for København. Mænd får i gennemsnit en gevinst på knap 10.000 kr. fra skattelettelsen, hvilket svarer til knap tre procent af deres bruttoindkomst. Kvinder får en gennemsnitlig gevinst på godt 2.500 kr., eller hvad der svarer til én procent .

Personer i aldersgruppen 40-54 år får den største gevinst fra skattelettelserne. Personer i denne aldersgruppe får en gennemsnitlig gevinst på omkring 10.000 kr., eller hvad der svarer til knap tre procent af deres bruttoindkomst. De yngste og ældste aldersgrupper får de mindste gevinster.

Ser man på uddannelsesfordelingen af skattelettelserne, er det personer med en lang videregående uddannelse, der får de største gevinster. Denne gruppe får gevinster på over 30.000 kr., mens personer med grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse får gevinster på knap 2.000 kr.

Mens topledere i gennemsnit får en gevinst på 50.000 kr., så må lønmodtagere på grundniveau nøjes med en gennemsnitlig gevinst på 3.700 kr. For toplederen svarer gevinsten til 7,2 procent af bruttoindkomsten, mens det for lønmodtageren på grundniveau svarer til 1,2 procent af bruttoindkomsten.

Ser man på den geografiske fordeling, er det specielt nord for København man får den største gevinst. Hørsholm, Gentofte og Rudersdal er således de tre kommuner, hvor indbyggerne får den største gennemsnitlige gevinst på omkring 25.000 kr. I den anden ende af skalaen finder vi Ærø og Langeland, hvor indbyggerne får den mindste gevinst på omkring 1.500 kr.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foreslået en fuldt finansieret skatteomlægning, hvor skatten på arbejde lettes. En stigning i topskattegrænsen, så færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat, og en stigning i beskæftigelsesfradraget, så gevinsten ved at komme og blive i beskæftigelse stiger, er blandt vores topprioriteter.

En skattelettelse på arbejde skal dog være fuldt finansieret, så der ikke spilles hasard med dansk økonomi, eller så regningen efterlades i børneværelset. Samtidig er det vigtigt, at skatteomlægning skrues sammen på en måde, så uligheden ikke forøges eller så der skæres i den offentlige service.

Hvis der efter en skatteomlægning viser sig dynamiske effekter af omlægningen, kan man efterfølgende bruge dette provenu til at sænke skatten på arbejde yderligere eller forbedre den offentlige service. Men størrelsesordenen af de dynamiske effekter er så usikre, at det vil være uansvarligt på forhånd at basere en finansiering på dette grundlag.

Omtalt i Information 27.12.2008