Den offentlige debat om behovet for enten vækstpakker eller stramninger baseres ofte på forskellen mellem den faktiske og strukturelle nettoledighed - nettoledigheden afspejler dog ikke de titusinder af personer, der ikke kan få kontanthjælp eller dagpenge - overses denne forskel, kan det føre til fejlagtige politik-anbefalinger.

Frem til 2006 var den registerbaserede og stikprøvebaserede ledighedsstatistik omtrent ens. I 4. kvartal 2005 var nettoledigheden og AKU-ledigheden således begge ca. 129.000 personer.

Nettoledigheden er opgørelse over de personer, der modtager dagpenge eller personer, der er jobklare kontanthjælpsmodtagere, og som samtidig ikke er i aktivering.

AKU-ledigheden (ArbejdsKraftUndersøgelser) er en stikprøvebaseret opgørelse på basis af internationalt harmoniserede definitioner, hvor alle, der er uden arbejde, der står til rådighed og som er aktivt jobsøgende indgår - uafhængig af om de modtager overførselsindkomst.

Siden 2006 er der imidlertid kommet en kile ind mellem nettoledigheden og AKU-ledigheden. Det af-spejler bl.a. stigningen i antallet af personer, som ikke indgår i netto-arbejdsløshedsstatistikken, fordi de ikke kan få kontanthjælp eller dagpenge, men også at der er blevet flere studerende, der ikke kan få et arbejde. Endelig er aktiveringen af arbejdsløse steget markant under nedturen på arbejdsmarkedet. Aktiverede indgår heller ikke i nettoledigheden.

De to ledighedsbegreber - nettoledigheden og AKU-ledigheden, var frem til 2006 var nogenlunde ens. Siden er forskellen mellem nettoledigheden og AKU-ledigheden steget til 116.000 personer i 4. kvartal 2010. Nettoledigheden er således på 114.000 personer, mens AKU-ledigheden er på 229.000 personer.

Fokus er rettet forkert
Nettoarbejdsløshedstallene fortæller langt fra hele historien om det danske arbejdsmarked. Nettoledigheden har været en så dårlig indikator for arbejdsmarkedet, at både økonomer og Danmarks Statistik har forladt målet.

Alligevel er det netop Finansministeriets strukturelle nettoledighed på godt 100.000 personer, som typisk fremhæves, når der skal argumenteres for timingen af regeringens spareplan. AE mener, at Finansministeriet overvurderer den strukturelle nettoledighed. Vi vurderer den strukturelle nettoledighed ligger på 80-90.000.

Der bør både være fokus på at bringe nettoledigheden ned, men ligeledes at få lukket gabet til AKU-ledigheden. Derfor advarer AE fortsat mod en for tidlig opstramning af finanspolitikken, da det øger risikoen for, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau.

Stiller man sig tilfredse med, at nettoledigheden bare når ned på 100.000 personer og ser bort fra skredet i arbejdsløshedsstatistikkerne, så stiller man sig tilfreds med en AKU-ledighed på helt op til 200.000 personer, svarende til 7 pct.

Omtalt i Børsen d. 18. maj 2011