Oven på en historisk høj beskæftigelsesstigning i 2007 ventes fremgangen på arbejdsmarkedet gradvist at bremse op og blive afløst af vending i løbet af 2008 og 2009.
Vurderingen afspejler en nedgearing af væksten i dansk økonomi kombineret med en mere normal produktivitetsvækst - ikke at vi har ramt beskæftigelsesloftet.
Givet at der i forhold til seneste ”bund” for de to grupper er kommet både flere ældre og flere indvandrere i arbejdsstyrken, peger figuren med al tydelighed på, at det pressede arbejdsmarked har været særdeles gavnligt for de grupper, der traditionelt er blevet betragtet som svære at få i arbejde.
Samlet set mener vi altså ikke, vi har ramt beskæftigelsesloftet. Der er mereat komme efter fra svage grupper, lavere ledighed, herunder fra udjævning af de geografiske ledighedsforskelle, fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet, bedre integration, øget indvandring af arbejdskraft, flere der går fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse mv. Dermed ikke sagt, at mangel på specielle typer af arbejdskraft ikke kan være en reel bremse på væksten mange steder, så længe konjunkturerne er gode.
Omtalt af Børsen 11.10.2007