Priserne på boliger er på landsplan begyndt at falde uden, at der er kommet større stabilitet på boligmarkedet. Prognosen for boligpriserne viser derfor et yderligere fald på ca.8 pct. fra 2. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010. De faldende boligpriser vil presse både vækst og beskæftigelse i dansk økonomi.
Boligpriserne er for alvor begyndt at falde på landsplan uden, at det tilsyneladende har skabt mere stabilitet på boligmarkedet. Antallet af boliger til salg stiger fortsat, liggetiderne stiger og der meldes om rekord store prisnedslag i udbudspriserne de seneste måneder. Samtidig vil vækstudsigterne og udsigterne på arbejdsmarkedet ikke hjælpe her – tværtimod. Det peger samstemmende på, at der er yderligere pristilpasning på vej på det danske boligmarked. Vurderet ud fra Danmarks Statistiks prisopgørelse for salget af enfamiliehuse
(og Realkreditrådets prisopgørelse for parcel og rækkehuse, der viser fortsat prisfald i 2. kvartal 2008) er huspriserne på landsplan faldet med godt 5 pct. fra toppunktet i 3. kvartal 2007. AEs prognose forudser et yderligere prisfald på godt 8 pct. frem mod 4. kvartal 20101. Den største del af tilpasningen ventes at finde sted frem til midten af næste år, hvorefter der kun er marginale fald tilbage.
Omtalt i Børsen 08.10.2008