Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2400 i april måned, tallene skal dog tolkes forsigtigt - mange er ikke medlem af en a-kasse, og det faktum, at beskæftigelsen i 2009 faldt mere end dobbelt så meget som ledigheden steg, viser, at ledighedstallene undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet.

Den registrerede arbejdsløshed er faldet med 2.400 fuldtidspersoner fra marts til april måned. Dermed er den registrerede arbejdsløshed nu 114.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på 4,1 pct.

Det er en glædelig nyhed, og selvom de aktiverede tælles med, er arbejdsløsheden (bruttoledigheden) også faldet med 1.200 fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret) i april. Bruttoledigheden udgør dermed godt 160.000 fuldtidspersoner.

På trods af den stagnerende og let faldende udvikling i den registrerede arbejdsløshed er det AEs forventning, at arbejdsløsheden vil begynde at stige igen. Styrken i stigningerne vil dog være langt mindre end tidligere.

Faldet i den registrerede arbejdsløshed kan dække over en fortsat faldende arbejdsstyrke, at opsvinget er langt kraftigere, end det statistikkerne viser, eller at de senere års produktivitetsefterslæb ikke indhentes i det ventede omfang.

Ledighedstallene undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet
Niveauet og udviklingen i den registrerede arbejdsløshed er præget af stor usikkerhed. Det skyldes ikke mindst, at ca. ½ mio. danskere ikke er medlem af en a-kasse. 370.000 af disse kan i tilfælde af ar-bejdsløshed heller ikke få kontanthjælp, fordi deres ægtefælle tjener for meget, eller de har en formue.

Samtidig faldt beskæftigelsen i 2009 mere end dobbelt så meget, som ledigheden steg. Normalt vil ca. 60-70 pct. af faldet i beskæftigelsen slå ud i stigende ledighed. Ved denne krise har det indtil videre været under halvdelen.

Præcis hvad den store nedgang i arbejdsstyrken modsvarer, står ikke klart. Når man kigger på udviklingen i antallet af overførselsmodtagere, ud over dem der er registreret arbejdsløse (inkl. aktiverede), er der intet, der slår markant ud.

Der ligger formentlig et pænt bidrag fra den udenlandske arbejdskraft. Nationalregnskabets indikator for udenlandsk arbejdskraft viser fra 3. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 en nedgang på omkring 15.500 personer.

Endelig er der helt sikkert et større bidrag fra unge, der enten ikke længere deltager på arbejdsmarkedet, eller som i lyset af jobsituationen vælger ikke at træde ind på arbejdsmarkedet. Det bekræftes af en pæn stigning i antallet af SU-modtagere.

Beskæftigelsesindikatorer peger på fortsat nedgang
At vendingen på arbejdsmarkedet synes meget usikker understreges af beskæftigelsesindikatorerne fra dagens konjunkturbarometer. For alle de tre private hovedbrancher, bygge- og anlægssektoren, industrien og service peger indikatorerne fortsat på faldende beskæftigelse. Når det er sagt, så tegner styrken i nedgangen langt mindre end tidligere.

Et andet forhold, der peger på et fortsat svagt arbejdsmarked, er, at antallet af ledige stillinger på Jobnet fortsat ligger meget lavt.

Arbejdsløshed opstår bl.a. pga. fyringer, men udbuddet af ledige stillinger spiller også ind. Hvis udbuddet af ledige stillinger falder, vil arbejdsløsheden stige. Derfor giver udviklingen i antallet af ledige stillinger i økonomien et meget vigtigt fingerpeg om tilstanden på arbejdsmarkedet.

Sidst men ikke mindst er vi et stykke under normalvæksten. Normalvækst på kvartalsbasis er ca. 0,4-0,5 pct., hvilket vil sige, at væksten skal op på ca. 1½-2 pct., før der er håb om en vending på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der fortsat er masser af ledig kapacitet i virksomhederne til at producere mere, uden at virksomhederne af den grund behøver ansætte flere medarbejdere eller behøver investere i flere maskiner eller anlæg.

Omtalt i Jyllands-Posten d. 29. maj 2010