ANALYSE

Opsvingets vindere og tabere målt ved den branchemæssige beskæftigelse

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen | International økonom Signe Hansen | 2. januar 2008

Beskæftigelsen er buldret i vejret siden 2003. Der er flere indikationer på, at toppen er ved at været nået.

At opsvinget hele vejen har været trukket af det private forbrug og boligmarkedet, afspejles ret tydeligt i de brancher der har haft størst beskæftigelsesmæssig fremgang siden 2003. Desuden afspejler stor beskæftigelsesfremgang for forretningsservice det faktum, at væksten i de danske virksomheder generelt har været høj de senere år.

Samlet er det i høj grad de private serviceerhverv der har trukket den samlede beskæftigelsesfremgang i dansk økonomi under det nuværende opsving. Beskæftigelsesindikatoren peger på fortsat fremgang for beskæftigelsen i de private serviceerhverv i 4. kvartal 2007, og det er også forventningen, at beskæftigelsen på overordnet plan her vil fortsætte med at stige til næste år, dog med noget mindre hastighed end det, vi har set i år og de foregående år. Det afspejler afmatningen på boligmarkedet, en mere afdæmpet udvikling i det private forbrug samt generelt lidt mindre aktivitetsfremgang i de danske virksomheder.

Omtalt af Berlingske Tidende 02.01.2008