ANALYSE

Omlægning af børnechecken vil have social slagside

Privatøkonom Mie Dalskov Pihl | 13. oktober 2009

Regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen vil socialt ramme skævt, idet mange af forældrene til de unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job, hører til de dårligste stillede familier og typisk har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen har i sidste uge foreslået at omlægge børnefamilieydelsen for 15-17-årige til en ungeydelse, der kun udbetales, hvis den unge er i job eller i gang med en uddannelsesplan. Denne analyse beskriver forældrene til de unge, der hverken i gang med en uddannelse eller i job.

Analysen viser, at

  • I gruppen af unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller i job, er der en klar overrepræsentation af ufaglærte forældre og forældre med dårlig tilknytning til arbejds-markedet.
  • Andelen af førtidspensionister er dobbelt så høj hos de forældre, hvis unge hverken er i gang med en uddannelse eller i job, sammenlignet med forældregruppen generelt.
  • De familier, der rammes af den nye ungeydelse, ligger i de laveste indkomstgrupper.

Tallene i analysen viser, at en ungeydelse, der fjerner børnefamilieydelsen for de forældre, hvis børn hverken er i uddannelse eller job, vil have social slagside. Langt hovedparten af de familier, der vil blive ramt, hører til de dårligst stillede familier i Danmark, hvor mange forældre har en lav tilknytning til ar-bejdsmarked og et lavt uddannelsesniveau.

Omtalt i Information og P1-morgen 13. oktober 2009.