Udsigterne for dansk økonomi er kraftigt forværret fra et i forvejen dårligt udgangspunkt - negativ vækst i både fjerde kvartal 2010 og første kvartal 2011 samt den finansielle uro og opbremsning af væksten i udlandet dæmper forventningerne til væksten, der i 2013 vil ligge 200 mia kroner under niveauet inden krisen. En vækstpakke i størrelsesordenen 10 mia. kr. kombineret med et skattefinansieret løft i det offentlige forbrug kan vende udviklingen på arbejdsmarkedet allerede i 2012.

Udsigterne for dansk økonomi er kraftigt forværret fra et i forvejen dårligt udgangspunkt. Med negativ vækst i både 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 er vi kommet skidt ind i 2011. Samtidig tegner udsigterne dårligere fremadrettet som følge af den finansielle uro og opbremsning af væksten i udlandet.

Den pæne vækst, vi så i 2. kvt. 2011, var primært båret af den offentlige økonomi og virksomhedernes lagerinvesteringer. Underliggende er der imildertid ikke tegn på noget
selvbærende opsving. Det private forbrug har været faldende i 4 af de sidste 5 kvartaler, og erhvervslivets investeringer har været faldende de seneste 4 kvartaler. Lyspunkter set over det seneste år har været eksporten, der har klaret sig pænt samt boliginvesteringerne, der har haft en ekstraordinær udvikling. Begge poster ventes svækket den kommende tid med konsekvenser for dansk vækst og beskæftigelse.
Samlet er BNP-væksten nedjusteret til blot 1 pct. i 2011 og 1,2 pct. i 2012 - i alt 1½ pct.enhed sammenlignet med seneste prognose. I 2013 ventes en vækst på 1,6 pct.

I 2011 skyldes nedjusteringen den indenlandske efterspørgsel. I 2012 skyldes nedjusteringen både lavere eksportvækst og lavere indenlandsk efterspørgsel.
Den begrænsede vækst betyder, at vi ved udgangen af 2013 endnu ikke har nået førkriseniveau i modsætning til vores nordiske naboer. Sammenlignes der med den
væksttrend, der var fra 1991-2008, ligger BNP ved udgangen af 2013 hele 200 mia. 2011-kr. lavere, hvilket fremgår af resumefigur 1 i boksen ovenfor.

Den lave vækst smitter af på arbejdsmarkedet
De sløje udsigter for den danske økonomi smitter af på det danske arbejdsmarked. Bruttoledigheden er steget uafbrudt de seneste fire måneder med i alt 6.700 fuldtidspersoner. Med den vækst der har været hidtil, og den vækst der forventes fremover, er det AE’s vurdering, at nedturen på arbejdsmarkedet endnu ikke er slut. Nedturen forventes at fortsætte ind i 2012, hvorefter vi vil opleve en marginal vending i 2013. Arbejdsmarkedet tegner ved udgangen af 2013 dårligere end i dag. Det er en historisk sløj udvikling.

Samlet forventes i år en nedgang i beskæftigelsen på 10.000 personer. Til næste år falder beskæftigelsen med 7.000 personer, mens der i 2013 forudses en marginal fremgang på 2.500 personer. Sammenlignet med vores martsprognose, er beskæftigelsen i 2011 og 2012 nedjusteret med i alt 28.000 personer. Til sammenligning er bruttoledigheden opjusteret med 11.000 personer, så der sker stadig tilpasninger via arbejdsstyrken.

Offentligt underskud på 59 mia. kr. i 2012
At vi på den ene side forventer enorme betalingsbalanceoverskud på godt over 100 mia.kr. gennem hele prognoseperioden, og på den anden side venter samtidig store offentlige underskud på 59 mia.kr. i 2011, 77 mia.kr. i 2012 og 55 mia. kr. i 2013 afspejler, at den private sektor stadig sparer voldsomt meget op. Det private opsparingsoverskud forventes fastholdt på et rekord højt niveau på 160-180 mia.2011-kr gennem hele prognoseperioden.

På den offentlige saldo er AE mere positiv end f.eks. Finansministeriet, der i år skønner et underskud på 68 mia. kr. Baggrunden herfor er dels de registrerede underskud i 1. halvår 2011, dels de informationer vi har om statens nettobetalinger i 3. kvartal 2011, og endelig at vi er lidt mere optimistiske, hvad angår pensionsafkastskatten. Det er primært det bedre udgangspunkt fra 2011, der gør, at vi også næste år venter et lavere underskud end Finansministeriet.

Eksporten har indtil videre holdt hånden under dansk økonomi gennem krisen, men med den finansielle uro og opbremsning af væksten i udlandet kan økonomien for alvor tage skade, hvis ikke der kommer mere gang i den indenlandske efterspørgsel.
Langtidsledigheden kan stige og bide sig fast på et højt niveau. En væsentlig risiko er, at vi risikerer at tabe de unge på gulvet. Ungdomsarbejdsløsheden er i dag på 13 pct., og 47.000 unge er på kontanthjælp, hvoraf godt 30.000 er uden for arbejdsstyrken.

En vækstpakke kan vende udviklingen på arbejdsmarkedet allerede i 2012
AE anbefaler at fremrykke de offentlige investeringer i renovering af skoler, veje, kloaker og energirenovere offentlige bygninger. Denne type offentlige investeringer er nemme at sætte i gang her og nu i modsætning til offentlige investeringer i eksempelvis anlæg og nybyggeri, som kræver mere planlægning. Der er samtidig skabt et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne. Det gælder særligt på folkeskoleområdet, hvor KL skønner, at efterslæbet er på godt 2 mia. kr. i 2011, fordi vedligeholdelsesbudgettet i en del år har været for lavt.

Regeringen har bebudet at fremrykke offentlige investeringer for 10 mia.kr. fra næste år.
Samtidig åbner regeringsgrundlaget for et løft i det offentlige forbrug og løft i overførselsindkomsterne (afskaffelse af fattigdomsydelser) finansieret via højere skatter. Der foreligger intet konkret endnu, men resumetabel 1 (se illustration i boksen) giver et bud på effekterne af en sådan pakke.

I beregningen er skatterne løftet 5 mia.kr. over den to-årige periode, brugt til at finansiere et løft i det offentlige reale forbrug på 0,4 pct.enheder i både 2012 og 2013 samt et løft i overførselsindkomsterne på ca. 650 mio.kr. Derudover er der fremrykket offentlige investeringer for i alt 10 mia.kr. fordelt med 7 mia.kr. i 2012 og 3 mia.kr. i 2013.

BNP-niveauet løftes med 0,4 pct. i 2012 og 0,3 pct. i 2013. Dermed ligger der en stramning af finanspolitikken i 2013. Beskæftigelsen øges med 8.600 personer i 2012 stigende til 9.700 personer i 2013. Den offentlige saldo forbedres i 2013. Set over de to år er gældseffekten knap 3 mia.kr. Effekterne af vækstpakken fremgår af resumetabel 1 i slideshowet ovenfor.

Vækstpakken belaster altså de offentlige finanser med langt mindre end 10 mia.kr. Selvom en vækstpakke i denne størrelsesorden ikke er voldsom stor, vil den give mulighed for en vending med fremgang på arbejdsmarkedet allerede i 2012 i stedet for først i 2013. Det viser resumefigur 2. Får vi samtidig skubbet gang i en mere positiv spiral, hvor virksomheder og husholdninger begynder at tage hul på det historisk store opsparringsoverskud vil effekterne være endnu større – ikke mindst for beskæftigelsen og de offentlige finanser. Samtidig vil en vækstpakke modvirke nye depressive tilstande i de danske husholdninger, der ellers kan sende dansk økonomi ind i en ny negativ spiral.

Omtalt i Børsen, TV2 News og Ritzau 18. oktober 2011.