De reviderede nationalregnskabstal for fjerde kvartal 2009 ændrer ikke på billedet af en svag vækstmæssig vending i dansk økonomi - mens beskæftigelsen med et fald på 165000 personer på kun godt et år har udviklet sig værre end forventet, viste arbejdsløshedstallene for februar overraskende et fald på 1000 fuldtidspersoner.
De reviderede nationalregnskabstal for 4. kvartal 2009 indeholder kun mindre revisioner, og ændrer ikke på billedet af en svag vækstmæssig vending i dansk økonomi. Målt fra hele 2008 til hele 2009 har vi nu et BNP-fald på 4,9 pct. mod 5,1 pct. i den foreløbige opgørelse. Dermed ændres der ikke på, at vendingen i dansk økonomi i 2. halvår 2009 var relativ svag.
Nationalregnskabet bekræfter, at nedturen på arbejdsmarkedet fortsatte med stor hast i 4. kvartal 2009. Den samlede beskæftigelse faldt med næsten 40.000 personer sammenholdt med 3. kvartal 2009, sæsonkorrigeret.
Siden arbejdsmarkedet toppede i 3. kvartal 2008 er beskæftigelsen faldet med hele 165.000 personer. Der er tale om en historisk voldsom nedgang på arbejdsmarkedet, hvor man på kun godt et år, har tabt omkring 75 pct. af den beskæftigelsesstigning det tog 4-5 år at skabe, mens konjunkturerne var gode. Dermed er beskæftigelsesnedgangen, vi har set i den nuværende krise, markant større end efter de to oliekriser i starten af 70’erne og i begyndelsen af 80’erne.
Sammenholdt med den registrerede ledighed er beskæftigelsen faldet mere end dobbelt så meget som arbejdsløsheden er steget.
Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed
Nye arbejdsløshedstal for februar måned 2010 viser samtidig, at den sæsonkorrigerede arbejdsløshed faldt knap 1.000 fuldtidspersoner fra januar til februar 2010, så arbejdsløsheden nu er på 115.700 fuldtidspersoner eller 4,1 pct. målt i forhold til arbejdsstyrken.
I lyset af den vækst vi har registreret i dansk økonomi, og de indikatorer vi har for beskæftigelsen ind i 2010, er opbremsningen i arbejdsløsheden meget overraskende. Om udviklingen skyldes, at arbejdsløse holder ferie uden dagpenge, eller at der som følge af de mange personer på arbejdsfordeling sidste år er knas med sæsonkorrektionen står ikke klart.
Sidste gang arbejdsløsheden steg var fra slutningen af 2001 til slutningen af 2003, hvor der blev registreret en stigning på godt 40.000 fuldtidspersoner. Denne stigning skal ses i lyset af en nedgang i BNP fra midten af 2001 til starten af 2003 på ca. 1 pct. Under denne krise har vi fra 1. kvartal 2008 oplevet en nedgang i BNP på mellem 6½ og 7 pct. Alligevel er arbejdsløsheden ”kun” steget godt 70.000 fuldtidspersoner siden midten af 2008.
Samlet set er det relativt svært at forklare arbejdsløshedsudviklingen. Det står imidlertid klart, at arbejdsløshedstallene langt fra tegner noget fyldestgørende billede af udviklingen på arbejdsmarkedet. AEs vurdering er derfor, at man skal fortolke ledighedstallene meget forsigtigt.
AE advarer mod stramninger
I lyset af den voldsomme økonomiske nedtur, og de relativt svage vækstudsigter fremadrettet, er det vores forventning, at krisen på arbejdsmarkedet fortsætter nogen tid endnu. Vi tror tidligst på en vending på arbejdsmarkedet i 2011.
Når det er sagt, er der ligeledes forhold, der peger i retning af, at vi har lagt den mest eksplosive nedgang bag os. Der er omvendt ingen tvivl om, at opsvinget i økonomien er skrøbeligt, og vendingen på arbejdsmarkedet tegner til at blive svag. I det lys er det for tidligt at stramme finanspolitikken allerede næste år.
Regeringen lægger med sin spareplan op til en stramning af finanspolitikken, der kun er set større i forbindelse med ”kartoffelkuren” i midten af 80’erne. Forskellen mellem dengang og nu er imidlertid, at vi i dag har en totalt afkølet økonomi med voldsomt stor ledig kapacitet, mens man dengang kunne tale om overophedning.
Hvis ikke finanspolitikken skal forværre vækstudsigterne og ende med at koste arbejdspladser, bør regeringen vente med at stramme i økonomien, indtil at der er kommet ordentlig gang i hjulene, og vi har fået en synlig vending på arbejdsmarkedet.
Omtalt i Jyllands Posten 1. april 2010.