Beregninger viser, at det ikke kun er bygge- og anlægssektoren, som får glæde af øgede offentlige investeringer i bygninger og anlæg. Den øgede aktivitet i bygge- og anlægssektoren vil sprede sig som ringe i vandet og hæve aktiviteten i serviceerhvervene og industrien med voksende beskæftigelse til følge. Den fulde effekt af en investering på 10 mia. kr. i bygninger og anlæg vil skabe godt 7.000 stillinger i bygge- og anlæg, knap 5.000 stillinger i servicesektoren og godt 1.000 stillinger i industrien. Det er endda uden at indregne indkomsteffekterne og dermed forbrugseffekterne af, at der bliver færre ledige og flere beskæftigede. Gør man det, bliver beskæftigelseseffekterne endnu større – godt 8.000 i bygge- og anlæg og godt 7.000 i service. Dermed får service næsten lige så stor glæde af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer som byggebranchen.

Øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren giver også øget aktivitet i servicesektoren og industrien. Det skyldes, at bygge- og anlægssektoren er afhængig af input fra servicesektoren og industrien for at kunne producere mere. Eksempelvis skal producenter i industrien levere mursten, cement, isolering, tagsten, træ og materialer i jern og metal, som engrosforhandlerne i servicesektoren så kan forhandle videre til byggeriet. Bygge- og anlæg har endvidere brug for rådgivning af ingeniører og arkitekter fra servicesektoren, ligesom
serviceydelser som regnskab, renovation og rengøring vil blive efterspurgt. Effekterne af øgede offentlige investeringer kan deles op i direkte, indirekte og indkomsteffekter.

Den direkte effekt af, at der investeres i bygninger og anlæg er, at bygge- og anlæg skal producere noget mere, hvilket kræver arbejdskraft som input. Med andre ord er der en direkte positiv beskæftigelseseffekt, som følge af investeringerne.

Indirekte effekter dækker over beskæftigelseseffekter som følger af, at industrien og servicesektoren skal levere input til bygge- og anlæg for, at bygge- og anlæg overhovedet kan producere mere. Dertil kommer, at industrien og serviceerhvervene skal levere input til hinanden for at kunne levere de nødvendige input til bygge- og anlæg, og underbrancherne i industri og service leverer også internt i sektorerne input til hinanden, hvilket også skaber beskæftigelse.

Endelig er der de forsinkede effekter, som skyldes, at foretager man en investering, har denne en positiv beskæftigelseseffekt ikke kun det ene år, hvor man foretager investeringen, men også et par år ude i fremtiden. De forsinkede effekter er mindre end 1. årseffekten.

Omtalt i Berlingske Tidende 28.01.2009