Nulvækst er ikke en harmløs neutral antagelse, som regeringen bebuder. Fortsætter nulvækst permanent, vil den offentlige sektor blive rullet tilbage til niveauet i 1967. Nulvækst er en nedskæring i sig selv samtidig med, at ændringerne i befolkningssammensætningen medfører nedskæring pr. bruger.

Nulvækst er ikke en neutral antagelse. Det ses ved, at nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af BNP. Nulvækst vil bevirke nedskæringer, hvilket Finansministeriet selv dokumenterer flere steder. Eksempelvis skriver Finansministeriet, at i et neutralt forløb kræves 1 procent realvækst i det offentlige forbrug for at sikre ”uændret antal offentlige ansatte pr. bruger”.

Nulvækst vil udhule den offentlige sektor, hvilket kan illustreres ved at fortsætte nulvækst-antagelsen i Finansministeriets langsigtede fremskrivning, som ligger til grund for beregningen af den finanspolitiske holdbarhed. Det har Finansministeriet netop gjort, hvor det fremgår, at ”I denne situation vil udgifterne til offentlig service derfor falde som andel af BNP” fra 29,4 pct. af BNP i 2010 til 17,8 pct. af BNP i 2100.

Nulvækst i det offentlige forbrug samtidig med ændringer i befolkningssammensætningen vil være en nedskæring pr. bruger.

Man skal tilbage til 1967, hvor Danmark sidst havde en offentlig sektor på ca. 18 pct. af BNP, dvs. før velfærdssamfundets opbygning og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Allerede i 2025 vil nulvækst-antagelsen bevirke, at velfærdssamfundet er rullet tilbage på niveauet i 1975 på knap 25 pct. af BNP.

Det offentlige forbrug udgør en rekordstor andel af BNP i 2010. Det er dog centralt at forstå årsagen til, at det er endt her. Svaret er, at det primært skyldes BNP-faldet som følge af den økonomiske krise – dvs. nævneren i regnestykket - og i mindre grad skyldes overforbrug.

Alene som følge af den økonomiske krise, så er det offentlige forbrug målt som andel af BNP øget med 2 pct. af BNP og endt på 29,4 pct. af BNP i 2010. Til sammenligning har overforbruget bidraget med 0,1 pct. af BNP.

Finansministeren dokumenterer at nulvækst = nedskæring
På forsiden af Berlingske Tidende den 19. marts 2010 fandt finansministeren det nødvendigt at fremlægge en plan for, hvordan kommunerne sparer 10 mia. kr., hvoraf de 6 mia. kr. lå på de borgernære kommunale serviceområder, dvs. børnepasning, folkeskole og ældreplejen. Finansministeren citeres for: ”Det her er vores svar på påstanden om, at nulvækst automatisk fører til besparelser”. Det dokumenterer, at nulvækst kræver besparelser.

Ud over at nulvækst er en nedskæring, så rammer det servicen dobbelt op, når der også tages højde for, at ændringerne i befolkningssammensætningen trækker i retning af øget efterspørgsel efter offentlig service.

Selvom børnetallet falder, så kan det ikke opveje det stigende antal ældre, der lægger et pres på de offentlige udgifter til ældrepleje og sundhedsvæsnet. Nulvækst i det offentlige forbrug samtidig med ændringer i befolkningssammensætningen vil være en nedskæring pr. bruger.

Omtalt i Information 29. april 2010.