Bruttoledigheden steg fra august til september 2010 og er nu samlet på 168300 fuldtidspersoner - situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst, hvor hver tredje af de arbejdsløse nu er langtidsledige - de historiske erfaringer peger på, at når først arbejdsløsheden er kommet op på et højt niveau, er den svær at bringe ned igen.

Bruttoledigheden steg med 2.500 personer den seneste måned (sæsonkorrigeret). Dermed er der nu 168.300 bruttoledige svarende til 6,2 pct. af arbejdsstyrken.

Den registrerede arbejdsløshed er den seneste måned steget med 3.500 fuldtidspersoner, og dermed var der 115.000 registrerede arbejdsløse fuldtidspersoner i september 2010, hvilket svarer til en ar-bejdsløshedsprocent på 4,2 pct.

Spørgsmålet er imidlertid ikke kun, hvor meget mere arbejdsløsheden stiger, men også om arbejdsløsheden er ved at bide sig fast på et højere niveau. Arbejdsløshed har det med at bide sig selv i halen. Når først arbejdsløsheden er kommet op på et højt niveau, er den svær at nedbringe igen.

For perioden 1967-2009 kan man faktisk estimere, at ca. 90 pct. af arbejdsløsheden i et år viderearves til næste år. Tallet er behæftet med nogen usikkerhed, men usikkerheden er dog ikke større, end at det bekræfter, at arbejdsløshed er svær at få bugt med igen, når den først er steget.

Næsten hver 3. arbejdsløs er langtidsledig
En af årsagerne til, at arbejdsløsheden kan bide sig fast, er, at langtidsledigheden stiger. Den seneste opgørelse viser, at langtidsledigheden i august måned 2010 lå omkring 53.000 fuldtidspersoner. Det svarer til, at omkring 1/3 af de bruttoarbejdsløse nu er langtidsledige.

Da krisen for alvor satte ind i efteråret 2008, var der ca. 16.000 langtidsledige. Langtidsledigheden er altså siden krisens udbrud mere end tredoblet.

Udover at langtidsledighed er et problem for dem, der rammes af langtidsledighed, udgør det stigende antal langtidsledige også et stadigt større samfundsøkonomisk problem. Al erfaring viser, at jo længere tid man er ledig, des sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse igen.

Det betyder i realiteten, at arbejdsstyrken målt i effektive enheder bliver mindre, hvilket kan skade dansk økonomis vækstmuligheder og vores velstandsudvikling. Stigningen i langtidsledigheden er altså et tegn på, at krisen efterlader en skade på økonomien, som kan være svær at få bugt med igen.

Der er i øjeblikket næsten 11 bruttoledige pr. ledig stilling. I foråret 2010 var der 9 bruttoledige pr. ledig stilling, hvorfor udviklingen på arbejdsmarkedet ud fra denne betragtning ikke virker forbedret. Der er rekord få ledige stillinger, og hvis vi skal gøre os håb om en egentlig vending på arbejdsmarkedet, skal der slås flere stillinger op.

Danmark bør føre neutral finanspolitik
Set i lyset af den meget usikre situation på arbejdsmarkedet, hvor fremtidige stigninger i arbejdsløsheden ikke kan udelukkes, er der stor risiko for, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau.

I den helt nye prognose fra de økonomiske vismænd (offentliggjort d. 26. okt. 2010) forventes nedturen på arbejdsmarkedet at fortsætte i 2011, mens der for 2012 ikke forventes nogen nævneværdig fremgang (beskæftigelsen stiger med sølle 3.000 personer fra 2011 til 2012).

I det lys synes regeringens finanspolitik for 2011, som tegner til at blive strammere end kartoffelkuren i 1986, ikke særlig hensigtsmæssig. Dertil kommer de europæiske spareplaner, der i 2011 kommer til at koste knap 10.000 arbejdspladser, som suger vækst og beskæftigelse ud af dansk økonomi.

Udsigten til, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau er ikke opløftende. Det øger risikoen for flere langtidsledige, hvilket igen på lidt længere sigt kan skade vores vækstmuligheder. Dermed bliver der også lagt en dæmper på vores velstandsudvikling fremadrettet.

AE anbefaler derfor fortsat en neutral finanspolitik i 2011, hvor niveauet i de offentlige investeringer fastholdes.

Omtalt af Berlingske Tidende d. 29. oktober 2010